fredag den 5. september 2014

Midvinterblod

Anmeldelse af Midvinterblod - AF Mons Kallentoft


Denne krimi er første del i serien om Malin Fors, jeg stiftede bekendtskab med
forfatteren og Malin, da jeg skulle anmelde efterfølgeren: Forårslig.

Krimien er noget nær det mest rodede og usammenhængende jeg har læst, der
skiftes konstant mellem drømme, vågne tanker, en tredje persons tanker og dertil
handling og dialoger. Dertil kommer den dødes tanker, der dog retfærdigvis skal siges, er 
tydeligt afgrænset i både kursiv tekst og afsnit. Krimidelen er i den lette ende
af underholdningsskalaen, uden de store overraskelser.

Dette gjorde det meget svært for mig at fastholde koncentrationen og læsningen,
jeg fik konstant ødelagt flowet i handlingen, og havde faktisk svært ved
at komme igennem handlingen i store dele af bogen.

Persongalleriet er mangfoldigt, politikommisæren Malin og hendes kollegaer,
den virkelig dysfunktionelle og dybt kriminelle familie og de øvrige, der indlemmes 
i opklaringen af forbrydelsen. Primær figuren er Malin, hun er borset fra kønnet
en komplet stereotyp på en alkoholiseret og problemfyldt politimand.

Hun er geskæftig, egenrådig og faktisk ganske usympatisk, og hendes nedladende
tanker om kollegaerne, giver kun yderligere næring til mit mishag.
Desværre fremstår hun hverken i ord eller handlinger, som en realistisk komisær. 

Jeg er sådan indrettet, at jeg skal kunne føle sympati for "mine" personer,
kunne nikke genkendende til deres personligheder eller som minimum "føle" den,
det kunne jeg desværre kun med et par enkelte personer her, derfor 
var også denne del en skuffelse.

Politidelen lader også meget tilbage at ønske, det er for rodet, usammenhængende,
og frem for alt urealistisk.

Plottet har sådan set potentialet, det bliver bare ikke ført til dørs, der åbnes, efter min mening, for mange og for løse døre spændingen er slet ikke til stede og frem for alt er slutningen ikke fyldestgørende og forløsningen udebliver.

Alt i alt var dette så afgjort en stor skuffelse hos mig, det er en bog, der
ikke sætter andet end et meget rodet aftryk. Der var små lyspunkter, men
slet ikke nok til at jeg var godt underholdt og levede med. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar