torsdag den 22. januar 2015

Signes hjemkomst

AF Lars Johansson


435 sider Gyldendal

Signes hjemkomst er efterfølgeren til Signe - Læs anmeldelse af Signe her
den unge danske kvinde, der møder en tysk soldat i Silkeborg under 2. verdenskrig,
bedrager sin mand og tager derefter ned til tyske Felix i Tjekkoslovakiet.

Denne efterfølger er præcis så levende og velskrevet som forgængeren, jeg var med det samme tilbage i efterkrigstiden og havde Signe helt inde under huden. Bogen er
blevet til efter en grundig research af fakta og samtaler med familie og nogle af
de mennesker Signe mødte på sin vej. Så råskitsen er fakta, dertil er efter
forfatterens samtaler opbygget en dybere handling, deriblandt fiktion - men også i denne
er det så fin og sober en fortælling, jeg synes forfatteren sammenfatter de to dele
til UG - det er satdig skræmmende livagtigt og godt.

Handlingen denne gang, er det første år efter Signe krydser grænsen til Danmark efter
hendes fire år i Tyskland. Da toget ankommer til Danmark bliver hun anholdt i toget,
sigtet for stikkeri og senere angiveri. Bogen skildrer som navnet siger: hendes hjemkomst
og hvad der sker efter anholdelsen, både med hende selv men ikke mindst med 
datteren Kirsten og hendes familie. Uden at foregribe begivenhederne kan jeg kort
afsløre, at jeg var med i fængslerne og igen støder på Amerikanske soldater
og en Signe, der er helt uforstående overfor omverdenens "uretfærdige" og
"fejlagtige" behandling af hende, ingen nævnt ingen glemt.

 Jeg må igen sige, at disse beretninger er store læseoplevelser, først og fremmest
fordi det er de eneste jeg i mit liv har læst, hvor jeg har så voldsomt antipati mod
hovedpersonen, og alligevel er blevet fuldt og helt, indfanget i historien. Og dels
er det en stor oplevelse at læse om dels krigens gang og efterkrigstiden, denne gang
men hovedvægten på lovgivningen og danskernes syn på de mennesker, der
samarbejdede med besættelsesmagten. Derudover er jeg fanget af Kirstens historie,
selv om hun jo desværre kun er én af mange børn med sammenlignelig skæbne, 
gør Signes totale svigt, stort indtryk på mig. 

Jeg har ligeledes set den dokumentar forfatteren har lavet i samarbejde med Signes
datter Kirsten, den giver endnu et grumt indblik i Signes manglende menneskelige
egenskaber og Kirstens livslange kamp om at finde sine rødder, og en forklaring
på, hvorfor hendes mor ikke ville kendes ved hende livet igennem.
Jeg vil på det varmeste anbefale dokumentaren, som kan lånes på biblioteket:

Selv om historien er grum, kunne jeg godt tænke mig at få slutningen med, 
dokumetaren giver en del forklaringer, men sammenholdt med forfatterens sublime
fortælling, kan jeg kun opfordre til, at han runder Signes liv af, og meget gerne
indlemmer Kirstens også, så hermed en opfordring til en delt, afsluttende
beretning om denne højst usympatiske og usædvanlige kvinde.

Så mens jeg håber - og venter - skal denne have de bedste anbefaler,
Lars Johansson har begået endnu en genistreg.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar