lørdag den 3. januar 2015

Americanah

AF Chimamanda Ngozi Adichie


514 sider Forlaget Gyldendal

Americanah er den prisbelønnede, Nigerianske forfatters fjerde
roman, mit første møde med forfatteren - og jeg kan med glæde afsløre, at
det bestemt ikke bliver det sidste jeg læser af hende. Forfatteren er 
ligesom hovedpersonen opvokset i Nigeria, men rejste til USA for at studere.
Romanen er fiktion, men jeg er sikker på, at mange af pointerne er oplevede
episoder, hvilket kun sætter tingene i yderligere perspektiv.


Americanah er en meget original roman, dels er den opbygget af både
personskildringer, blogindlæg og en herlig blanding af før og nutid. Dels er denne
blanding med til at holde læseren på stikkerne, der afkræves konstant holdninger
mens de to hovedpersoners liv udfolder sig, sammen og hver for sig.

Handlingen er opdelt i de to hovedpersoner, med hovedvægten på Ifemelu. Vi følger
hende gennem hendes opvækst i Nigeria. Hun er boglig, drømmer om udlandet
og er i det hele taget nysgerrig på livet og meget egenrådig. Hun forelsker sig i
Obinze, og sammen drømmer de stort. Da der var mange strejker blandt underviserne
søger Ifemelu mod USA for at studere, og de to unge mister kontakten. 

Vi følger derefter Ifemelu i hendes kamp med at finde fodfæste, både som sort
og som menneske. Hun starter en blog om race, den bliver en kæmpe succes, men
hun bliver aldrig et helt menneske i USA, og så spøger fortiden igen i hende.

Obinze bliver i Nigeria da Ifemelu rejser, han søger senere til England for at skabe
sig en ordenlig fremtid, men ender som ulovlig borger, det bliver aldrig det liv han 
søgte, og ender med at han sendes tilbage i, for ham selv, stor skam.

13 år efter deres afsked er Obinze en succesfuld forretningsmand i Nigeria, Ifemelu
vil tilbage, men tør ikke tage kontakten til Obinze, for kan det de havde sammen
stadig bære, efter de mange års adskillelse og mange nye erfaringer?

Romanen er velskrevet, men jeg skulle lige vænne mig til denne lidt specielle 
skrivemåde, vekslingen mellem før og nutid, iblandet blog indlæggene. Men
da jeg først havde tunet mig ind, var det bare at læne mig tilbage og nyde turen.
Romanen voksede på mig i takt med at siderne vendtes, jeg havde meget svært 
ved at lægge bogen, også i læsepauserne.

Som nævnt er det en skøn blanding af ung kærlighed, livet i et udviklingsland
og frem for alt, det, desværre, stadig aktuelle tema omkring race. Forfatteren
 er ikke fordømmende, men hun leverer gang på gang, super gode pointer i
omgangen mellem hvide og sorte mennesker. Det er både befriende og sørgeligt,
at vi stadig i 2015 har disse skel rundt om i verden.

Alt i alt, en helt fantastisk dejlig roman, der både stiller kærlighedens tørst
og sætter spørgsmål ved de menneskelige handlinger.
Den skal så afgjort havde de varmeste anbefalinger, ligesom jeg vil glæde
mig til at læse mere fra hendes hånd.


 Af samme forfatter:

Lilla Hibiscus
En halv gul sol
Det du har om halsen
Vi burde alle være feminister (essay)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar