fredag den 9. januar 2015

Q

AF Henrik Qvortrup


357 sider People´s Press

Så snart jeg hørte om tilblivelsen af denne biografi, vidste jeg, at den skulle jeg bare læse.

Henrik Qvortrup er i min optik en sublim politisk formidler, hans store kendskab 
og interesse brænder igennem, og i mit hjem, hvor vi altid er politisk interesserede
og engageret, har han været et fast indslag i nyhedsstrømmen, og er faktisk savnet. 
Dertil kommer så hans fortid på den skrevne presses enfant terrible: Se & Hør - her fremstod han altid som en mand med meget store moralske mangler og en mand, der 
var iskold overfor både kritik og menneskelige hensyn. Manden det meste af Danmark har en holdning til. og som mange elsker at hade...Naturligvis var dette en must read!

Henrik Qvortrup skriver præcis lige så levende og fængende, som han på TV
udbreder sit politiske engagement. Læsere, der håber at finde en masse snask 
omkring den nyelige "Tys-tys kilde" og skandale, bliver (heldigvis) i hovedtræk
skuffede - naturligvis berøres delen, men biografien er først og fremmeste en 
yderst undeholdende tur rundt i Qvortrups karriere, og frem for alt en fin indsigt
i hans politiske virke, og en gennemgang af venner og fjender. 

Qvortrup har gennem karrieren haft mange skiftende arbejdspladser, selv om han, efter
eget udsagn, har haft den politiske gren højst på ønskesedlen siden journalisthøjskolen,
fremstår han som en mand, der hurtigt bliver rastløs, søger endnu grønnere græsgange
og måske også mere indflydelse og magt? derfor er der en del stop på vejen.

Qvortrup lægger ikke fingre imellem i denne biografi, her er læseren med på første
parket, når han svinger sin skarpe tunge over de mennesker, han mener sig
uretfærdigt behandlet af, noget er interessant, noget smager en smule af hævn!
Qvortrup er jo selv et menneske om hvem, der er sagt mange ting, specielt i hans
tid på Se & Hør og tiden efter, jeg er ikke så naiv, at jeg ser denne biografi som en
sandheds åbenbaring - det er et partsindlæg, og skal behandles som sådan.

Jeg kender ikke manden privat, så jeg kan ikke udtale mig om hans mentale tilstand (som
utrolig mange mennesker ikke har afholdt sig fra) men jeg kan efter endt læsning 
konstatere, at det image, som kold og kynisk chefredaktør, Qvortrup gentagne
gange nævner i bogen, nok ikke udelukkende er image: Bedste eksempel er for mig
afsnittet omkring Casper Christensen, hvor Q beretter om en mand, der er mærket
og faktisk gør et stort indtryk... Jeg savner stadig Qs undskyldning og tilkendegivelse
af, at han er gået over stregen, i alle tilfælde ind imellem. Derfor kan nogle af de
senere klagepunkter over pressens behandling af Qvortrup selv, klinge lidt
hult - men gennemgående tegnes der er fint (!) billede af, at også den danske
presse er præget af, at moral er godt, dobbeltmoral dobbelt så godt!

Det ganske fine portræt Politiken havde af den slagne Qvortrup i efteråret, sammenholdt med de ufattelig mange personefiserede artikler i stort set alle medier, er medvirkende
til at berette om en journaliststand, der ikke selv kan stå ved egne holdninger.
Nuvel, Qvortrup har i mange år haft rumpen i hånd-højde, og må forvente klask
indimellem, præcis som han selv benyttede den form på Se & Hør, MEN jeg må
blankt indrømme, at han i mange år er blevet udsat for en langt mere hårdhændet
behandling end de fleste andre i branchen. 

Har jeg ondt af ham? måske en smule, tager jeg de grovkornede briller på, kan jeg 
påstå at nemesis ( Min skønne gymnasie-søn insisterer voldsomt på at lære mig, at i 
dag er nemesis "so last year" så Malthe, denne er til dig: Karma) 
rammer den hårdhændede chefredaktør - jeg tror jeg ender på en blanding. Manden må stå på mål for sine handlinger, hvilket jeg synes han gør rigtig godt, kan han straffes for at antage kilden og aflønne ham, må Q tage straffen, men samtidig synes jeg, der er et rimeligt krav at han er uskyldig til domstolene har talt, og at han behandles nogenlunde som andre, jeg forstår en mere hårdtslående tilgang, han har ikke selv praktiseret den store brug
af fløjlshandsker eller tilbageholdenhed, men hetz er aldrig klædeligt.

Alt i alt en super underholdende og meget interessant bog, Qvortrup en en 
blændende retoriker, dette er endnu et eksempel derpå - tidspunktet og indholdet
er ganske godt modspil til hetzen (forsvar) af en af tidens mest markante journalister.
Er du politisk og journalistisk interesseret, er den afgjort et must read.






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar