tirsdag den 13. januar 2015

Sort død

AF Lotte Petri


344 sider Turbine Forlaget

Sort død er mit første møde med denne forfatter, trods det faktum, at det er hendes
tredje udgivelse. 

Sort død er på alle måder en meget utraditionel femi-krimi. Jeg fik en kort association til
Sissel-Jo Gazan på grund af sammenfaldet af naturvidenskaben, men det var så
også eneste berøringspunkt.

Lotte Petri skriver virkelig utraditionelt,  sproget er fint med ganske få banale
dialoger, men det meste af handlingen er bygget op som ultra korte scener,
jeg var næsten henført til filmlærredet. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab
med så mange og korte scener, derfor tog det mig virkelig lang tid at vænne mig
til stilen, og jeg evnede desværre ikke at fastholde flowet eller spændingen.

Handlingen er en virkelig original blanding af ren fiktion og historisk fakta. Med baggrund
i Nazi Tysklands grusomme menneskeforsøg med både tvillinger og biologiske 
våben, udvikles handlingen. Der er dels en nutidig handling, der udspilles i både Danmark og Rusland, og en baggrundsfortælling fra 1940 ernes Tyskland. Historien fra Tyskland er mere dybdegående end scenerne fra nutiden, derfor brænder de tydeligt igennem hos mig, og sammen med de gennemarbejdede afsnit omkring lægevidenskaben, vidner de om en virkelig grundig research, der også var i direkte modsætning til den øvrige handling. 
Hvad jeg derimod var meget skuffet over, var forlagets mangel på redigering, der
var mange skæve fra den kant, b.l.a byttes tid og sted: en begravelse efterfølges
af en obduktion, samme person skifter betegnelse flere gange i samme afsnit
osv.  den del trak naturligvis ned hos mig, og det er jeg faktisk ked af, for det er
bestemt ikke forfatterens skyld.

Persongalleriet er virkelig mangfoldigt, da jeg er ny læser: dvs. ikke har læst de
to forgående, kendte jeg ikke de personer, der er gengangere. På nær to, kender
jeg desværre stadig ikke de eventuelt øvrige personer. Selma er en af de to 
gengangere, hun er forsker i virusser og en del af overvågningstjenesten, der 
skal beskytte Danmark mod biologisk terror. Hendes veninde Lise, er ligeledes
genganger, hun vikles ind i sagen via Selma og en ny underbo. 

Da jeg som sagt ikke har læst de forgående, var jeg afhængig af at få oplysningerne
om personerne i denne bog, det fik jeg desværre ikke. Der er rigtig mange ubekendte
personer i handlingen, de er udover de kendte, forblevet fuldkommen anonyme for mig.
Jeg kom slet ikke ind under huden på nogen af dem, dels på grund af de hurtige
sceneskift, men også fordi forfatteren har valgt ikke at lægge vægten på dybe
personbeskrivelser. Det er jo netop en af mine kæpheste, og trods det faktum, at
jeg sagtens ser forfatterens mål med opbygningen, var det en meget stor mangel for
mig, jeg følte mig fra start sat bagud, da jeg ingen føling havdemed personerne. Derfor
er jeg ked af, at jeg er kommet ind i en allerede opbygget serie og ikke i starten.
Miljøbeskrivelser og dialoger til gengæld virklig velskrevede og da jeg klart ser forfatterens evne, ærgrer det mig at jeg ikke også fik den dybde på personerne.

Politiets del er en anden af mine kæpheste, er de repræsenteret skal de forekomme realistiske i både ord og handlinger - Det gjorde de på ingen måde her, tværtom er de stort
set blottet for realisme. Og her er det så, at jeg faktisk overraskede mig selv, for da jeg
hurtigt fangede præmissen, som er, at både handling og opklaring er spredt ud til både at dække ekspertisen og de medfølgende personer, kunne jeg faktisk se bort fra kravet et stykke hen af vejen. Plottet er derimod fint opbygget og holder ganske fint, jeg savnede
lidt dybere forklaringer til slut, men i det store hele holder det.

Som nævnt er dette på alle måder en meget anderledes opbygget krimi, både i
opbygning og i blandingen af fakta og fiktion. I en tid med rigtig mange femikrimier,
ville det være nemt at forfalde til samme metode, men her er Lotte Petri altså
et dejligt frisk pust, og trods mine tilvænningsproblemer, synes jeg det var
herligt at blive rusket op i - Så hun skal klart anbefales, dog vil jeg mene, at
er læseren afhængig af at kende personerne, skal man afgjort læse bøgerne
fra start, så man har noget baggrundsviden. Jeg er klar til den næste.


Tidligere udkommet:

Den 5. plage

Vand til blod

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar