tirsdag den 6. januar 2015

Økseskibet

AF Jens Henrik Jensen


466 sider Forlaget Borgen

Jeg er kommet ind i den tredje trilogi af denne fantastiske konspirationstoretikers
forfatterskab, nemlig med De Hængte hunde & De mørke mænd.
Jens Henrik Jensen er så absolut den bedste forfatter indenfor denne genre, og
derfor måtte jeg naturligvis et dyk ned i hans tidligere udgivelser.

Økseskibet er en blanding af fakta og ren fiktion. Sagen om Økseskibet og den
tilbageværende sømand, er faktuel. Den er yderst mærkværdig og gengives i bogen, efter forfatterens bedste evne i forhold til virkeligheden. Derudover er resten af historien,
med alle øvrige steder og personer bygget op som fiktion.

Handlingen tager sit udspring i netop sagen om Økseskibet, Nina Portland er
kriminalassistent i Esbjerg og var med da skibet for 11 år siden blev fundet.
Hun har ikke kunnet lade sagen ligge, og da hun under et kursus i Estland
ser den enlige overlevende sømand, starter hun sin egen efterforskning. Den bringer
hende udover Esbjerg og Estland, også til England og Skotland. Nina er enlig mor
til 10 årige Jonas, hvis engelske far forsvandt lige efter sagen om skibet, og da
han pludselig dukker op i hendes efterforskning, øjner hun mulighed for
at slå to fluer med ét smæk, og sætter alt ind på at finde forklaringerne.

Thrilleren er velskrevet, velkomponeret og det er tydeligt, at der ligger et meget stort research arbejde bag denne massive aktion handling. Her mødes det den danske betjent med både den russiske mafia, det engelske MI5 & MI6 og radikale islamister.
Det er ganske simpelt den danske, kvindelige pendant til 007 James Bond.
Nina Portland er på egen hånd ude i beskydninger, bomber og mord, hun er
egenrådig og dumdristig, så alt foregår på hendes egen måde og uden den normale
berøring med kollegaerne i det danske politi. Plottet vikles fint ind i den faktuelle
historie ligesom alle sløjfer bindes til slut.

Nu er det sådan, at jeg skal kunne identificere mig med "mine" personer, jeg 
skal finde en åbning hos dem, hvor jeg kan relatere og måske holde af dem - 
det kunne jeg slet ikke her: jeg bryder mig afgjort ikke om personen Nina Portland.
Hun er en inkompetent kriminalassistent med storhedsvanvid, en skidt kæreste og mor, 
der ikke evner at sætte sønnen før hende selv, kort sagt er alle hendes relationer
præget af hendes store ego og hendes manglende selv-indsigt. Jeg kunne ikke finde
et eneste holdepunkt i hendes figur jeg brød mig om, så der blev min interesse
i handlingen farvet af manglerne. Der er for mange lette løsninger, for
meget urealistisk aktion til, at jeg for alvor blev fanget af handlingen.

Derudover er genren med agenter, efterretningstjenester og vild aktion, ikke lige
min kop the. Det skal forfatteren bestemt ikke klandres for, for han har begået en
sand litterær pendant til 007, jeg fik bare ikke det udbytte, jeg havde ønsket.
Og så er det vældig svært at komme fra to  sublime romaner, som de
nævnte - selv om jeg for alvor prøvede, lå det i baghovedet, at forfatteren i min
optik, er klasser bedre som konspirations teoretiker med langt mere realisme, og 
frem for alt, med temaer jeg er langt mere hjemme i.

Men trods min manglende indlevelsesevne, skal denne thriller på det varmeste 
anbefales, for jeg er sikker på, at alle med hang til agenter og aktion 
simpelthen vil elske denne thriller, for på dette felt giver den fuld valuta og er
som nævnt virkelig gennemarbejdet og velskrevet.






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar