mandag den 2. februar 2015

Af den blå luft

AF Lars Hougaard


582 sider Hvirvelvindsforlaget

Forfatteren angiver selv at dette er en hvirvelvindsfortælling, hurtige sceneskift og
mange personer i galleriet, og det skal jeg love for at han holder.

Jeg sad med en klar fornemmelse af at læse et filmmanuskript - til en film jeg allerede
har set, blandet med Stig Larsson og lidt Agatha Christie. Kort sagt, læste jeg
en handling jeg synes giver store mindelser til allerede sete film.

Handlingen er følgende: en mand dør 105 år gammel, han er angiveligt milliardær
og han har i årevis planlagt, hvordan hans firma skal videregives til en eller flere, af i hans øjne, 12 måske egnede personer. Disse er i årevis blevet overvåget og bliver af kurator bedt
om at give møde angående et testamente. Alle møder op, de får oplæst testamentet
og får hver udleveret et forskud på 25 millioner kr. dem skal de have til at yngle min. 25 % indefor et år, fejler én fejler alle. Herefter følger handlingen kuratorens visuelle overvågning
af de mulige arvtagere, og de tolv kandidater følges sammen og hver for sig. 

Udover en stor mangel på redigering, omvendte ordstillinger og megen tågesnak,
indeholder bogen stort set ingen konkrete forklaringer på milliardærens firmaer,
det bliver for mig, alt for ukonkret og mangler i den grad substans. Jeg er med
på præmissen med de hurtige sceneskift, men da jeg hverken kan mærke personerne,
forholde mig konkret til deres handlemåder eller fordybe mig i selve interaktionerne,
bliver det én stor og meget roddet affære for mig. 

Enkelte passager, specielt mod slutningen, går dog mere i dybden, og de gør det faktisk godt, her levenes læseren mulighed for at finde substans, men der er for langt mellem snapsene til, at jeg kan fastholde interessen. Dialogerne er ofte fyldt med tågesnak og
er mere et udtryk for personens mening om andre, også her mangler jeg mere
fordybelse og substans. Netop fordi jeg så glimtvis at både levende dialoger
og indhold, ærgrer det mig endnu mere, at disse er fraværende i størstedelen af bogen.

Dette er på alle måder fiktion, og det skal forfatteren trods alt have point for at fastholde,
det er, for mig, yderst vigtigt, at jeg læser en bog, der er tro mod opbygningen, og det var denne. Jeg blev desværre aldrig rigtig fanget af nogen spænding, afslutningen var, præcis som de film jeg har set, ikke overraskende, eneste punkt, hvor jeg var i tvivl, var hvilke
personer der blev tillagt betydning. Jeg evnede ikke at se bort fra de, for mig, store mangler
på substans og reelle personer, så oplevelsen blev desværre derefter.







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar