fredag den 27. februar 2015

Denne dag, et liv En Astrid Lindgren - biografi

AF Jens Andersen


435 sider Gyldendal

"En bog bliver hvad den bliver, i samarbejdet mellem forfatter og læsere" 
Astrid Lindgren 1977

Denne biografi er på alle måder en original fortælling, om denne revolutionerende 
børnebogsforfatter, jeg husker med stor glæde tilbage på mine barndomsminder, tilbragt
i Lindgrens universer og blot ved genkendelsens lys, smiler jeg igen. Dette er primært fortællingen om forfatteren, hendes kampe og sejre med litteraturen, og ikke mindst
betydningen af fortællingerne - for de ramte langt før deres tid, og holder stadig.

Fortællingen om århundredets største børnelitteratur forfatter starter med en brevveksling
med en meget ung svensk pige, pigen er krævende synes Lindgren, men som altid
gør hun en dyd i at besvare brevene - og ordentligt. Livet igennem kæmper Lindgren med
at sige fra: "Det tager for lang tid at sige nej" så derfor gennemlyses fortællingen af
hendes mange ja-er. Fortællingen starter i ungdommen, beretter om en pige, der elsker sine
søskende og sin far, men holder af sin mor. Astrid skriver tidligt en novelle, og den
bliver hendes adgangbillet til et job på Vimmerby avisen, hvor chefen gør hende gravid.
Herefter fortælles et stykke socialrealistisk historie om både Sverige og Danmark, hvordan unge kvinder manglede rettigheder og muligheder, og kampen for at ændre dette. Det gjorde et voldsomt indtryk på mig at læse om sønnen Lasses fødsels og anbringelse hos en
kærlig dansk plejemor, Astrids kamp for sønnen skinner tydeligt igennem fortællingen, selv
om jeg faktisk aldrig kom helt ind under huden på mennesket. (hvilket faktisk er yderst
passende, for Lindgren værnede om hendes privatliv og retten til ensomheden.

Derefter er det en helt fantastisk fortælling om starten på forfatterskabet, og hvordan det
over stok og sten blev udviklet. Der er store roser til den danske Jens Sigsgaard, som indenfor mit pædagogiske virke, er en kendt figur. Overraskelsen var stor, da jeg læste
at han var Lindgrens agent og sparringspartner, hvilken herlig åbenbaring. 

Biografien indeholder rigtig mange fantastiske billeder fra privat samlingen, og så er
der gengivelser og billeder af utallige breve, Lindgrens korrespondancer med politikere,
veninder, fans, tiggere osv. Lindgrens tanker underbygges af brevene, når de ikke
gengives af hendes datter Karin. De mange breve bliver flettet ind i  fortællingen,ind imellem blev de mange spring en smule forstyrende for læsningen. Jeg er tilhænger af den kronologiske opbygning, men anerkender at forfatteren her, har haft det underbyggende
som hovedårsag til springene, og det virker!

Efter "pensioneringen" gik Lindgren ind i både politik, forstået sådan, at hun gik i gang
med at vælte den Socialdemokratiske regering under Oluf Palme, sidenhen gik ind
i kampen for: dyrevelfærd, miljø og fred. Og hun tager kampene, trækker i de 
tråde hun kender, og får sat gang i debatten - og kritikken. Men den største kamp, er den
hun livet igennem fastholder: kampen for børn, deres lykke og velfærd, retten til at være
et menneske fra fødslen og ikke kun et "ses men ikke høres" individ, ikke opdrages med
kæft trit og retning, og min påstand må blive, at hun var langt foran sin tid, og formede eftertiden - vi skylder hende utrolig stor tak! 

Jeg vil slutte af med endnu et citat, som på smukkeste vis indrammer Astrid Lindgrens 
liv og forfatterskab - endnu en gang årtier forud for hendes samtid:

"Der findes ikke noget medie, som kan erstatte bogen som grobund for fantasien.
Nutidens børn ser film, hører radio, ser fjernsyn, læser tegneserier - det kan alt sammen
sikkert være morsomt, men det har ikke så meget med fantasi at gøre. Et barn alene
med sin bogskaber et sted inde i sjælens hemmelige rum sine egne billeder, som
overgår alt andet. Den slags billeder er nødvendige for mennesket. Den dag børns
fantasi ikke længere er i stand til at skabe dem, den dag bliver menneskehenden fattig"

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar