torsdag den 25. juni 2015

Camille

AF Pierre Lemaitre



Camille er tredje og sidste del i den Franske krimi trilogi om kriminalkommisær
Camille. Jeg blev fanget i universet og har derfor taget alle tre i rap - Læs
anmeldeser af de forgående i serien, under dette indlæg.

I lighed med de to første bind, er også denne sidste en fin sproglig omgang. Det aristokratiske er lagt en smule på hylden, der er mere udsvævende opdelinger, men den er letlæselig og tro mod det franske univers.

Titlen viser, at denne afsluttende roman omhandler Camille - hvilket den i høj grad gør.
Camille er stadig i politiet, men er ikke længere på de store sager - privat har han i nogle måneder dannet par med Anne. En morgen tager Camille på arbejde og Anne tager ind i et indkøbscenter. Kort efter hun ankommer, bliver centerets juveler røvet, og Anne bliver meget brutalt overfaldet. Camille trækker i alle de tråde han kan, og får ansvaret for opklaringen af sagen, men han hemmeligholder, at han kender Anne. Da en bevæbnet mand forsøger at finde Anne på hospitalet må Camille bryde adskillige regler indenfor politiet i kampen for at finde ud af, hvorfor nogen vil dræbe Anne, og ikke mindst kæmper Camille med at beskytte hende samtidig med, at han begynder at undre sig over forløbet.

Præcis som i de to forgående i serien, kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på Camille. Seriens præmis er, hverken realisme eller de dybe personportrætter - Jeg købte det præmis i Alex, men denne gang var manglerne for store for mig. Camilles handlinger og tanker
bliver for flyvske og uforståelige for mig, jeg evnede ikke at nyde hele turen denne gang.

Politiets arbejde er nogenlunde realistisk, men trods de store litterære friheder i forhold til plot og handling, fandt jeg aldrig rigtig fred med Camilles bevægegrunde. Plottet er til gengæld rigtig fint skåret denne gang. Der gives hint, jeg gættede med - og gættede forkert et langt stykke hen af vejen. Der er finesse og en rigtig fin opbygning i den grundlæggende historie, og på den led, var det en rigtig fin afslutning for mig.

De tre hjerter kan måske synes af lidt - Men det var bestemt en frisk rejse gennem det franske landskab. At jeg ikke evnede at se bort fra de essenser jeg vægter, trækker ned, mens et velkomponeret plot viser, gav mig en herlig afslutning. Trilogien har været et herligt frisk pust på den danske krimihimmel: Den første mindede meget om Chris Carters brutale univers, hvor de to sidste har været en mere afdæmpet og psykologisk affære -og selv om jeg ikke kom helt op i den tunge ende, har jeg været godt underholdt og glædet mig over den forfriskende skrivestil. Så en frisk og velskrevet trilogi der klart skal anbefales.



Serien:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar