mandag den 8. juni 2015

Jomfrurejsen

AF Kim Jørgensen


329 sider Mellemgaard

Dette er forfatterens fjerde roman, men mit første møde med hans forfatterskab.

Nu var det som sagt mit første møde med forfatteren, og jeg indrømmer gerne, at jeg brugte lidt tid på at vænne mig til skrivestilen. Det er meget korte sætninger, og rigtig mange beskrivelser, personer og sceneskift - det krævede min fulde opmærksomhed. Selve sproget er en herlig nostalgisk omgang, her findes dejlige gammeldags vendinger, hvilket jeg holder meget af, og derfor hyggede mig meget med.

Handlingen er utrolig alsidig, det begynder med en rejse tilbage til 1933, hvor en samling jødisk kopikunst er under udarbejdelse, det samme er det danske skib Damokles. Skibet er bygget med hemmelige rum, og en svag sjæl stjæler noget af rigmanden Werlungs kunst og placerer det i skibets hemmelige rum for at sælge det senere. Imidlertid når tyven ikke selv at få "glæde" af tyvekosterne, da han mister livet. I 1985 inviterer Werlung så en nøje udvalgt flok på en sørejse i de danske farvande. Silas har to uger inden mødt en ung dame Julie, og da hun inviterer ham med på sejlladsen takker han ja. Men noget går galt på rejsen og Julie forsvinder. 20 år senere går Silas stadig rundt på havnen og håber at se Julie, og en dag tror han, at han ser hende - men damen forsvinder. Det bliver starten på en vild jagt på at finde sandheden om Julies forsvinden. Politiet opgav sagen med det samme, så Silas må selv rundt og banke på døre og er pludselig selv i skudlinjen.

Persongalleriet er utrolig mangfoldigt, mit store problem var hele vejen igennem, at jeg slet ikke får et reelt billede af dem, ikke mindst pga. et stort fravær af realisme i både ord og handlinger, men også fordi de enkelte scener er korte og altså skifter konstant. I min optik var der for mange beskrivelser og handlinger - for lidt indhold

Politiet optræder handlingen igennem, men de er perifære, inkompetente og blottet for realisme. Heller ikke deres arbejde, fik jeg ordentlig fat i. Plottet havde jeg ovenud svært ved at fastholde - der sker simpelthen alt for meget, der er plot i plottet og handlingen bliver en slags pandoras æske, med en ny æske indeni - derfor mistede jeg mange gange koncentrationen omkring handlingen og personerne. 

Jeg fik hen imod slutningen en fornemmelse af, at forfatteren har bedrevet en karikatur på en af de gode gamle krimier fra fx. Miss Marple. Men jeg er stadig i tvivl, og tror faktisk ikke det er forfatterens sigte med romanen. Kort sagt, fik jeg slet ikke et ordentligt udbytte af historien, det blev for roddet og urealistisk og derfor evnede jeg ikke at holde fast.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar