mandag den 13. marts 2017

At drukne i trækroner

AF Hakan Jakob Kosar


335 sider byens forlag

Dette er den dansk-kurdiske forfatters debutroman. Den bygger på egne oplevelser til verdens regnskove. Ved siden af forfatterskabet er Hakan journalist/nyhedsreporter hos DR.

Cassiel er 38 år, pressechef i et oliefirma og lever livet i overhalingsbanen. Han har et massivt forbrug af stoffer og alkohol, har et stort forbrug af kvinder og skammer sig over den enste kvinde, der kan stille noget af hans indre sult. Cassiel er kort sagt, en arrogant og selvhævdende mand, der ikke skeler til andre menneskers følelser. Efter endnu en aften fyldt med stoffer og sprut får Cassiel bragt sig selv i en situation, der får fatale konsekvenser for den lille familie han ser og også for ham selv. Han flygter over hals og hoved, og ender i Ecuadors regnskov hos Daniel og Gato. Cassiel mødte de to under et tidligere ophold i regnskoven, og Ecuador er så tilpas langt væk, at Cassiel tror sig i sikkerhed. Men Cassiel kommer til regnskoven med store abstinenser efter sit stofmisbrug, han bliver syg og vennerne ser ingen anden udvej end at bringe Cassiel ud til en anerkendte medicinmand, der har haft stor succes med at afgifte narkomaner. Cassial fatter straks sympati for stammefolket og specielt medicinmandens datter, men intet i livet er gratis og Cassial skal derfor beslutte, hvilken vej hans liv skal dreje.

Cassial er en yderst usympatisk mand, han lever efter egne regler og har en stor mangel på selvindsigt. Handlingen lægger op til hurtige sceneskift, og muligvis derfor bliver min oplevelse af Classial både perifer og uden realisme Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om ham. Dertil kommer, at handlingen lægger op til en transformation, som jeg faktisk ikke rigtig kan mærke. Kort sagt, blev Cassial ved at være urealistisk i både tanke og handling. 

At drukne i trækroner er en roman, der genremæssigt spænder vidt. Spænding, selvudvikling, samfundskritik og historisk fortælling om stammefolkene i regnskoven og ikke mindst om den natur de omgiver sig med. At blande genre er en balancegang, og desværre købte jeg ikke præmissen. Der er mange dele, der skal præsenteres og derfor bliver der ikke det store rum til fordybelsen - og der må jeg erkende, at jeg ikke kom ordentligt ind i hverken de enkelte dele eller helheden.

Jeg ser forfatterens agenda, med at præsentere et samfund, der overforbruger ressourcerne og glemmer at naturen skal passes på. Jeg fanger også lidenskaben for naturen og de stammer, der bor i den og forsøger at beskytte den. Men jeg evnende altså ikke at se bort fra det jeg savnede, og derfor falder romanen igennem hos mig.



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar