AF Hyeonseo Lee i samarbejde med David John
390 sider Rosinante
Denne selvbiografi er fortalt af en kvinde, der har sat livet på spil, flere gange, for at komme ud ag Nordkorea. Hun er bosat i Sydkorea, studerer på universitetet og holder foredrag om menneskerettigheder og flytningespørgsmål.
Fortællingen er yderst letlæselig, den kronologiske orden gør, at det er let at følge "Hyeonseo"s liv. Faktisk er denne fortælling langt mere "blid" end mange af de tidligere fortællinger fra dette grusomme land, hvilket formodentlig gør læserskaren større.
Hyeonseo er født i Norkorea, hun kom til verden i et tvangsægteskab, og da hendes mor kort tid efter fødslen lod sig skille og fandt sammen med sin selvvalgte kærlighed, fik Hyeonseo en kærlig opvækst. Hyeonseos far var ansat i hæren og derfor bedre lønnet og mere respekteret. Det betød også at Hyeonseos mor kunne slå sig ned som "forretningskvinde" hun solgte kinesiske smuglervarer. Hyeonseo har haft en "normal" Nordkoreansk opvækst, med hurtig indføring i familien Kims love og regler og indlemning i kommunistpartiet i de tidlige skoleår. Egentlig led familien ikke de store last, for forældrenes job gav dem både mad og goder. Men da Hyeonseo er ved at fylde 18 år, vil hun gerne over og se Kina og besøge noget familie, præcis som hendes far har gjort i årevis. Trods morens advarsler tager Hyeonseo den korte tur over floden, planlægger et par dages visit og drager mod onkelens hjem. Men så opstår der problemer hjemme i Nordkorea, og Hyeonseo indser, at hun aldrig kan vende tilbage til familien. Det bliver starten på et omtumlet liv i Kina, som illegal indvandrer. Hyeonseo har kun to ønsker i livet; hun vil gense sin familie og hun vil til Sydkorea - men ingen af delene kommer til at foregå let og smertefrit.
Hyeonseo er på mange måder en "priviligeret" Nordkoreaner, hun har, trods ledernes vanvittige tvang og indoktrinering, har hun ikke lidt de store afsavn som barn. De har altid haft mad, og til en hvis grad, været beskyttet, da forældrene har haft midlerne til at bestikke både politiet, hæren og de mange angivere. Og Hyeonseo planlægger heller ikke en flugt, hun planlægger et besøg i det forjættede land, men døren smækker bag hende.
Det er derfor i høj grad en fortælling om det bedre borgerskab i nord, og i lige så høj grad, en fortælling om, hvordan de omkringliggende lande behandler afhopperne. Østen virker som korruptionens højborg, og både Hyeonseo og hendes familie er flere gange meget tæt på at blive pågrebet og sendt retur til Nordkorea. Endelig er det også et fint billede på, hvor svært det er at komme fra propaganda, angst og tvang til frihed - For græsset ser måske grønnere ud på den anden side, men er det ikke nødvendigvis.
© Bognørden
Fortællingen er yderst letlæselig, den kronologiske orden gør, at det er let at følge "Hyeonseo"s liv. Faktisk er denne fortælling langt mere "blid" end mange af de tidligere fortællinger fra dette grusomme land, hvilket formodentlig gør læserskaren større.
Hyeonseo er født i Norkorea, hun kom til verden i et tvangsægteskab, og da hendes mor kort tid efter fødslen lod sig skille og fandt sammen med sin selvvalgte kærlighed, fik Hyeonseo en kærlig opvækst. Hyeonseos far var ansat i hæren og derfor bedre lønnet og mere respekteret. Det betød også at Hyeonseos mor kunne slå sig ned som "forretningskvinde" hun solgte kinesiske smuglervarer. Hyeonseo har haft en "normal" Nordkoreansk opvækst, med hurtig indføring i familien Kims love og regler og indlemning i kommunistpartiet i de tidlige skoleår. Egentlig led familien ikke de store last, for forældrenes job gav dem både mad og goder. Men da Hyeonseo er ved at fylde 18 år, vil hun gerne over og se Kina og besøge noget familie, præcis som hendes far har gjort i årevis. Trods morens advarsler tager Hyeonseo den korte tur over floden, planlægger et par dages visit og drager mod onkelens hjem. Men så opstår der problemer hjemme i Nordkorea, og Hyeonseo indser, at hun aldrig kan vende tilbage til familien. Det bliver starten på et omtumlet liv i Kina, som illegal indvandrer. Hyeonseo har kun to ønsker i livet; hun vil gense sin familie og hun vil til Sydkorea - men ingen af delene kommer til at foregå let og smertefrit.
Hyeonseo er på mange måder en "priviligeret" Nordkoreaner, hun har, trods ledernes vanvittige tvang og indoktrinering, har hun ikke lidt de store afsavn som barn. De har altid haft mad, og til en hvis grad, været beskyttet, da forældrene har haft midlerne til at bestikke både politiet, hæren og de mange angivere. Og Hyeonseo planlægger heller ikke en flugt, hun planlægger et besøg i det forjættede land, men døren smækker bag hende.
Det er derfor i høj grad en fortælling om det bedre borgerskab i nord, og i lige så høj grad, en fortælling om, hvordan de omkringliggende lande behandler afhopperne. Østen virker som korruptionens højborg, og både Hyeonseo og hendes familie er flere gange meget tæt på at blive pågrebet og sendt retur til Nordkorea. Endelig er det også et fint billede på, hvor svært det er at komme fra propaganda, angst og tvang til frihed - For græsset ser måske grønnere ud på den anden side, men er det ikke nødvendigvis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar