AF Kathrine Marie Guldager
185 sider Politikens Forlag
Ilden er sjette og afsluttende bind i Køge krøniken. Jeg kom ind i femte bind, og selv om jeg manglede baggrunds-historierne, var jeg fanget af figurene. Meningen var, at jeg skulle tilbage og begynde med bind 1, men det har jeg ikke nået, så Ilden blev en fortsættelse af mit smalle bekendtskab med familien. Læs mere om forfatteren her
Krøniken er nået til 1980 erne. Mor Lilly bor stadig i København, hun prøver at komme nærmere Leonora, men datteren trækker sig mere og mere fra sin mor. Leonora er gidt med Klaus, der engagerer sig i fagbevægelsen, og er en klippe i støtten til Leonora, ikke mindst da en depression lukker sig om hende. Deres to døtre Maria og Karen Margrethe er vidt forskellige, men hver især passer de på deres mor, selv om de også elsker deres mormor og morbror. Og netop morbror Henry forsøger, han prøver virkelig at vende fortidens synder, at starte forfra. Det lykkedes for ham, da han både har en virkelig ven i ekskonen og derfor får et godt forhold til sine to børn, og derudover møder Sally og skaber en ny familie med hende. Henry får et godt forhold til sin mor, men hans gentagne forsøg på at få et ordentligt forhold til sin søster, synes konstant at falde til jorden. Kort sagt, familien udvider sig som tiden går, men ting gentager sig, nogle ting er så tunge, at de måske ikke er til at leve med, og derfor kæmper familien stadig med og mod hinanden. Om freden vil sænke sig, skal jeg lade være usagt - det skal læseren selv erfare.
Ilden er er fantastisk velskrevet og meget levende beskrivelse af en familie og dens medlemmer. Det her er mennesker, der kunne være du og jeg. Følelser, episoder og handlinger er let genkendelige, og yderst lette at relatere til.
Familiens problemer er dystre og tunge, men alligevel lykkedes det forfatteren at skabe et univers, der ikke suger alt lys og håb ud, der er tværtom et meget realistisk billede af livet - på godt og ondt. Nu har jeg kun læst de to afsluttende bind i serien, så måske er jeg ikke den rette til at bedømme, hvorvidt serien rundes behørigt af. Jeg kan kun sige, at denne læseoplevelse var solid, jeg kom hele vejen rundt, og jeg synes jeg blev klædt på til at danne et billede af familiens eftertid.
Jeg har naturligvis genlæst min anmeldelse af forgængeren, og her kan jeg se, at jeg savnede baggrundskendskabet, der manglede fordi jeg ikke havde læst serien i rækkefølge. Det har jeg stadig ikke, men denne gang kom der erindringsbilleder fra forgængeren, og jeg kan derfor sige, at dette var en langt bedre læseoplevelse. Hvad jeg også kan sige er, at det må bliver et tidligt - eller sent - nytårsfortsæt, at jeg altså skal have læst krøniken i dens fulde længde - og derefter vil jeg forbeholde mig retten til lige at vende tilbage og muligvis tilføje noget til denne anmeldelse. For det her er altså super godt, det er en mustread, og derfor er serien på min to-read-liste - den bør også komme på din!
Tidligere udkommet i Køge krøniken:
1 - Ulven
2 - Lille hjerte
3 - Den ny tid
4 - Peters død
5 - Bror og søster Læs anmeldelsen her
© Bognørden
185 sider Politikens Forlag
Ilden er sjette og afsluttende bind i Køge krøniken. Jeg kom ind i femte bind, og selv om jeg manglede baggrunds-historierne, var jeg fanget af figurene. Meningen var, at jeg skulle tilbage og begynde med bind 1, men det har jeg ikke nået, så Ilden blev en fortsættelse af mit smalle bekendtskab med familien. Læs mere om forfatteren her
Krøniken er nået til 1980 erne. Mor Lilly bor stadig i København, hun prøver at komme nærmere Leonora, men datteren trækker sig mere og mere fra sin mor. Leonora er gidt med Klaus, der engagerer sig i fagbevægelsen, og er en klippe i støtten til Leonora, ikke mindst da en depression lukker sig om hende. Deres to døtre Maria og Karen Margrethe er vidt forskellige, men hver især passer de på deres mor, selv om de også elsker deres mormor og morbror. Og netop morbror Henry forsøger, han prøver virkelig at vende fortidens synder, at starte forfra. Det lykkedes for ham, da han både har en virkelig ven i ekskonen og derfor får et godt forhold til sine to børn, og derudover møder Sally og skaber en ny familie med hende. Henry får et godt forhold til sin mor, men hans gentagne forsøg på at få et ordentligt forhold til sin søster, synes konstant at falde til jorden. Kort sagt, familien udvider sig som tiden går, men ting gentager sig, nogle ting er så tunge, at de måske ikke er til at leve med, og derfor kæmper familien stadig med og mod hinanden. Om freden vil sænke sig, skal jeg lade være usagt - det skal læseren selv erfare.
Ilden er er fantastisk velskrevet og meget levende beskrivelse af en familie og dens medlemmer. Det her er mennesker, der kunne være du og jeg. Følelser, episoder og handlinger er let genkendelige, og yderst lette at relatere til.
Familiens problemer er dystre og tunge, men alligevel lykkedes det forfatteren at skabe et univers, der ikke suger alt lys og håb ud, der er tværtom et meget realistisk billede af livet - på godt og ondt. Nu har jeg kun læst de to afsluttende bind i serien, så måske er jeg ikke den rette til at bedømme, hvorvidt serien rundes behørigt af. Jeg kan kun sige, at denne læseoplevelse var solid, jeg kom hele vejen rundt, og jeg synes jeg blev klædt på til at danne et billede af familiens eftertid.
Jeg har naturligvis genlæst min anmeldelse af forgængeren, og her kan jeg se, at jeg savnede baggrundskendskabet, der manglede fordi jeg ikke havde læst serien i rækkefølge. Det har jeg stadig ikke, men denne gang kom der erindringsbilleder fra forgængeren, og jeg kan derfor sige, at dette var en langt bedre læseoplevelse. Hvad jeg også kan sige er, at det må bliver et tidligt - eller sent - nytårsfortsæt, at jeg altså skal have læst krøniken i dens fulde længde - og derefter vil jeg forbeholde mig retten til lige at vende tilbage og muligvis tilføje noget til denne anmeldelse. For det her er altså super godt, det er en mustread, og derfor er serien på min to-read-liste - den bør også komme på din!
Tidligere udkommet i Køge krøniken:
1 - Ulven
2 - Lille hjerte
3 - Den ny tid
4 - Peters død
5 - Bror og søster Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar