Kænguru krøniken

AF Marc-Uwe Kling

244 sider Turbine

Forfatteren er dobbelt tysk mester i poetry slam. Han er musiker, komiker og historiefortæller. I dag er han mest kendt som radiovært og for de bøger, der har efterfulgt denne fortælling om en kommunistisk kænguru.

"Ding dong. Det ringer på døren... Derude står en kænguru. "Hej" siger kænguruen... Jeg er lige flyttet ind overfor og skulle abge en æggekage, så opdagede jeg, at jeg har glemt at købe æg. Jeg giver ham to æg. Kort efter ringer det på igen. "Jeg har heller ikke noget salt, og hvis du har mælk og mel. To minutter efter ringer det på døren igen, Jeg åbner og holder en stegepande og en flaske olie frem."Tak" siger kænguruen - har du piskeris eller røremaskine - og måske en skål til at blande det i? Ti minutter senere ringer det på døren igen: "Har ikke noget komfur" siger kænguruen." Sådan begynder bekendtskabet mellem Marc-Uwe og den kommunistiske kænguru, et bekendtskab der mest består af kænguruens ordrer og metoder til at slippe for at betale for noget. Men, hvor den er nærrig med at give økonomisk støtte, er den mere en villig til at give råd og vejledning til måden samfundet køres på. Og sådan en kænguru er ikke let at stoppe.

Romanen er opdelt i små korte kapitler, som hver indeholder episoder fra livet med de to umage venner. Den er yderst letlæselig og da satiren driver ned af siderne, er det en roman, der vækker mange smil. Den kan læses i sin helhed eller som små anekdoter, uagtet er jeg sikker på, at den vækker glæde.

Jeg tror, at jeg med sindsro kan sige, at jeg ikke tidligere har læst en roman, der er så skæv som denne. Den er så grotesk og satirisk, at det er ude på overdrevet, men jeg må også bare sige, at det virker. Dette her er uden tvivl bogen, til læseren, der ellers har alt.

© Bognørden