Af Arne Dahl
367 sider Modtryk
Pseudonymet Arne Dahl er en virkelig produktiv og anerkendt forfatter, han er nok mest kendt for sin krimiserie om A gruppen. Skyggezone er starten på en planlagt serie, hvor forfatteren afprøver helt nye sider af sig selv. Læs mere her
Politimanden Sam er i gang med at efterforske en 15 årig piges forsvinden. Sam er sikker på, at pigen er myrdet og er en i rækken af flere myrdede piger - kort sagt , Sam leder efter en seriemorder i Sverige. Men da de finder et gerningssted er der ingen lig, og derfor vil Sams chef heller ikke efterforske sagen som mord. Sam kører alligevel videre med sin fornemmelse og kommer af den vej i kontakt med Nathalie, en ung kvinde, der synes at være impliceret i sagen. Men intet er, hvad det giver sig ud for at være, og snart er Sam den jagede part - spørgsmålet er så, hvem han kan bede om hjælp, hvem kan han stole på og hvordan hænger den forgrenede sag sammen?
Sproget er fint, romanen er letlæselig og det er let at finde rundt i tid og sted. Persongalleriet er knap så mangfoldigt og derfor levner det mere tid til at lære figurerne at kende. Plottet vises meget tidligt, så romanens spændingspunkt er hvordan slutningen tager form. Det holder et fint stykke hen af vejen. Politiets arbejde er endnu en af mine kæpheste, og her blev jeg skuffet, jeg synes der er for mange fejl og for megen inkompetence. Det, og så de kunstige figurer, er min største klage kommer: jeg mangler realisme, i særdeleshed i handlingerne. Der er for mange utopiske og kunstige episoder, og det er en stor mangel i min optik. Det håber jeg bliver meget bedre i den næste.
Temaet er kendt, politifolk, der kører egne sager og ender med at blive hovedfigurer, nordiske seriemordere er derimod knap så rigt repræsenteret, så alt i alt var det faktisk en handling, der både underholdt og leverede en god bund for fremtidige romaner med disse figurer i hovedrollerne.
© Bognørden
Politimanden Sam er i gang med at efterforske en 15 årig piges forsvinden. Sam er sikker på, at pigen er myrdet og er en i rækken af flere myrdede piger - kort sagt , Sam leder efter en seriemorder i Sverige. Men da de finder et gerningssted er der ingen lig, og derfor vil Sams chef heller ikke efterforske sagen som mord. Sam kører alligevel videre med sin fornemmelse og kommer af den vej i kontakt med Nathalie, en ung kvinde, der synes at være impliceret i sagen. Men intet er, hvad det giver sig ud for at være, og snart er Sam den jagede part - spørgsmålet er så, hvem han kan bede om hjælp, hvem kan han stole på og hvordan hænger den forgrenede sag sammen?
Sproget er fint, romanen er letlæselig og det er let at finde rundt i tid og sted. Persongalleriet er knap så mangfoldigt og derfor levner det mere tid til at lære figurerne at kende. Plottet vises meget tidligt, så romanens spændingspunkt er hvordan slutningen tager form. Det holder et fint stykke hen af vejen. Politiets arbejde er endnu en af mine kæpheste, og her blev jeg skuffet, jeg synes der er for mange fejl og for megen inkompetence. Det, og så de kunstige figurer, er min største klage kommer: jeg mangler realisme, i særdeleshed i handlingerne. Der er for mange utopiske og kunstige episoder, og det er en stor mangel i min optik. Det håber jeg bliver meget bedre i den næste.
Temaet er kendt, politifolk, der kører egne sager og ender med at blive hovedfigurer, nordiske seriemordere er derimod knap så rigt repræsenteret, så alt i alt var det faktisk en handling, der både underholdt og leverede en god bund for fremtidige romaner med disse figurer i hovedrollerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar