onsdag den 30. september 2015

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb

AF Edward St Aubyn


451 sider gads forlag

I forbindelse med, at de sidste to romaner i Patrick Melrose serien udkommer til november 2015, er de første tre udgivet i denne nye samlede udgave. Læs mere om forfatteren her.
Disse selvbiografiske romaner er blevet virkelig godt modtaget i England, og nu blev det så min tur til at stifte bekendtskab med den Engelske lavadel.

Jeg havde ovenud svært ved at kapere romanen de første mange sider, sproget er flydende, de mange figurer er levende og jeg havde ingen problemer med at komme ind i det ultra snobbede univers - Men det er grusomt! 

I første del er Patrick 5 år, han bor med sin rige mor og sin magtsyge far, på et fransk landsted, hans mor købte til hans far. Patricks mor kryber langs panelerne af frygt for ægtemandens skarpe tunge og voldelige adfærd. Patricks far er en gennemsyret ondskabsfuld mand, han opgav at arbejde som læge kort efter uddannelsen, og lever nu udelukkende af sin hustrus formue. Udover at bede sin hustru spise mad fra gulvet som en hund, viger han ikke tilbage for konstant at ytre mishag med alle andre end ham selv, og han rammer bunden den dag han voldtager sin søn. Omdrejningspunktet er en middag, hvor de inviterede kappes om at gøre Patricks far godt tilpas. En eneste person "ser" barnet, men ikke nok til at anerkende hans problemer. I anden del er faderen død i New York, Patrick, der nu er 22 år tager over for at hente hans aske. Patrick har aldrig arbejdet, har rod i kærlighedslivet og er blevet narkoman, og han tager så meget narko på de få dage han er i byen, at jeg tænker, det kunne slå mange mennesker ihjel. $10.000 er hvad Patrick brænder af på heroin, speed og hvad han ellers kan komme i nærheden af. Han er flere gange på dødens rand, men lykkedes med at komme tilbage i sidste øjeblik. I sidste del er Patrick nu 30 år, han er stoffri, en smule fattig og frem for alt er han begyndt at tænke over, hvordan hans barndom, faderens misbrug og hele det miljø han er opvokset i, har præget ham. Han er inviteret til en stor fest, hvor der udover den engelske prinsesse, også er en del af gæsterne fra barndommens middage med. Denne gang er forskellen dog, at Patrick deltager, og at han nu ser igennem hele det kunstige setup.

Jeg havde som nævnt meget svært ved, specielt starten af romanen. Portrætterne er knivskarpe, hvilket vil sige, at jeg var i stue med nogle af de mest utiltalende personager jeg nogensinde har mødt. De "gammel-rige", de der forsøger at komme ind i overklassen og deres ofre, er alle spillevende. Den nedrige omtale af andre mennesker, deres totale fravær af empati, og ikke mindst deres manglende omsorg for børnene skærer dybt i hjertet og var utrolig svært at være vidne til. Men forfatteren evner altså at tegne et utrolig godt billede af miljøet, og snobberiet flyder ned af siderne.

Delen, hvor Patrick er i New York er usædvanlig rå, her beskrives, hvordan en narkoman tager sit stof. Hvor meget og hvordan, hvordan sprøjterne skal skylles i vand inden blodet koagulerer, så de kan bruges igen, og endelig den rus narkomanen konstant er på jagt efter.
Jeg fik det skidt af læsningen, men samtidig er det med til at gøre helheden levende og realistisk. Patricks kamp for at flygte fra faderen, er en grum indføring i, hvad et misbrug
kan føre til - specielt når alle vender den anden kind til.

Romanerne er derfor en samling med mange facetter, snobberiet, magtarrogancen og ikke mindst Patricks historie er samlet set, eet langt angreb på den engelske overklasse. Og jeg må sige, angrebet er lykkedes til fulde. Tilbage står et meget uskønt maleri, malet af en mand, der selv er opvokset i en adelig familie, og har set og hørt, hvordan livet leves i de kredse. Jeg tvivler på, at selverkendelse er noget man benytter der, men skulle nogle få evne denne svære kunst, er romanerne helt sikkert øjneåbnene. Jeg glæder mig til at læse de sidste to i serien, og håber at "det værste" er overstået for Patrick!
© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar