søndag den 15. november 2015

Datingroulette

AF Irse Kræmer


261 sider Irse Kræmer

Dette er forfatterens femte romanudgivelse Læs mere her
Det var imidlertid mit første møde med forfatteren.

Romanen er yderst letlæselig, små korte sætninger, og fint adskilte kapitler gør at
romanen er læst på nogle timer. De fire spor indeholder de tre hovedpersoners fortællinger, det sidste er et spændingselement, der supplerer handlingen.

De tre hovedpersoner er: Karina, der har mistet sin mand og nu er alenemor til en lille søn. Karina er egentlig ikke på udkig efter en ny far til sønnen, men da hun under et kursus i Italien møder den charmerende Mark, falder hun for hans komplimenter, og på ingen tid sætter hun alle sine principper over styr. Karinas kollega og veninde Lotte er en yderst sammensat kvinde, efter en barndom med overgreb og en fraværende mor, har hun kun negative minder om mændene i sit liv og faktisk også mænd i al almindelighed. Med den baggrund har hun nedsat sig som datingrådgiver, hvor hun advarer mod netdating og ellers er en stor tilhænger af at generalisere begge køn. Det til trods, har hun succes med sin rådgivning og de samtalemiddage hun afholder. Johan er alenefar til tre børn efter han mistede sin hustru, han møder en sød kvinde Maja, men hun bliver for omklamrende og da Johan ønsker at afslutte forholdet, starter et sandt helvede for ham og hans børn. Ved siden af hovedhistorierne er der små indblik i en syg mands tanker og handlinger, han har store traumer efter en barndom i morens vold, og har nu selv kastet sig ud i kunsten at misbruge, og en dag støder disse fire personers veje sammen.

Jeg synes temaet med dating og de faldgrupper, der kan ligge deri, er rigtig spændende. Desværre kommer jeg aldrig rigtig til at tro på hverken personer eller budskaber. Jeg genkendte et par eksempler fra mediernes dækning af sagerne, men derudover sad jeg hele tiden og savnede realisme og en langt mere nuanceret tilgang til temaet. Der er som nævnt, rigtig mange generaliseringer og meget negativitet i alle figurene, og det ødelagde en del af læseoplevelsen. Jeg synes figurerne har alt for meget unødig fyld og en stor mangel på reel dybde.

Jeg skal have solide figurer, der er realistiske og levende - det fik jeg desværre slet ikke. Jeg synes romanen starter nogenlunde, selv om der er mange naive og sukkersøde ord og handlinger. Men når figurerne både finder den eneste ene, sjælevennen og det menneske de kan betro alt osv. - sådan ved første møde, Ja så får jeg altså et problem med at rette mine tæer ud - det havde jeg også her.

Der er små plot i handlingen, og politiet inddrages. Realisme er her en væsentlig essens, hvis jeg skal tro på ordensmagten - det kunne jeg ikke her. Jeg sidder derfor tilbage med en oplevelse, der lovede godt, havde et interessant tema, men som i min optik mistede en hel del af pusten, fordi der hele vejen igennem mangler realisme. 



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar