tirsdag den 24. november 2015

Embryon

AF Kirsten Schmidt



Embryon er forfatterens femte udgivelse. Læs mere om forfatter og bøger her
Og da jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med værkerne, var dette 
mit første møde med forfatteren.

Embryon er en levende, letlæselig og velskrevet roman. Der er to spor, et nutidigt og så det fyldige tilbageblik. Jeg fortælleren er gennemgående og yderst levende.

Læseren møder Jakob da han sidder i en politibil, han er arresteret for at have pisset på et gravsted - hans mors! I politibilen er Jakob afklaret med sin handling, og meget snart bliver læseren indført i årsagerne til Jakobs statement. Jakob er vokset op hos sin far de første år af sit liv, han har egentlig gode minder om tiden i sommerhuset med faren. Men da faren dør af kræft kommer en fremmed dame og henter ham, det viser sig at være hans mor, som han ikke har erindringer om at have mødt før. Jakobs mor kan ikke lide Jakob, hun sørger for, at han ikke mangler noget materielt, men hun svigter aldrig en mulighed for at nedgøre Jakob, fortælle ham om alt det han heller ikke duer til, og endelig giver hun Jakob en klar besked om, at han er skyld i hans storebrors død. Jakob husker ikke nogen storebror, og hans mange forsøg på at tale med mor og mormor om netop broderen og hans død, er forgæves, for ingen af dem vil tale med ham. Jakob vokser derfor op som en meget ensom dreng, der føler skyld over broderens død, og savner kærlighed og omsorg. Og da han endelig møder en sød kæreste, der giver ham den ømhed han har savnet livet igennem, kan han slet ikke administrere den, og bliver så omklamrende at Lærke måske forsvinder.

Forfatteren er præst ved siden af sit virke som forfatter, jeg er sikker på, at denne roman er et produkt af skæbner, hun har været i berøring med - men at kunne tale med og rumme menneskers forskelligheder og kriser er én ting, at formidle dem er en anden - og her må jeg bare sige, at det er lykkedes til fulde. Jeg var Jakob, jeg var helt inde under huden på ham, jeg mærkede hans tanker og følelser, hans higen efter anerkendelse som menneske, hans seksuelle fantasier og forsøget på at leve dem ud, og frem for alt havde jeg skiftevis lyst til at kramme ham og ruske ham - kort sagt: Jakob er spillevende.

Denne roman er som sagt yderst levende, den er vedkommende og kalder konstant på læserens refleksion. Der er flere temaer og lag i romanen, udover de store psykiske skader et barn påføres af manglende omsorg og kærlighed, er der et rigtig fint billede af, at selv om alt er sort, og eneste vej ud synes at være at forlade denne verden, ja så er der mange, der bliver berørt. Og endelig er romanen også en fortælling om, hvordan en mulig vej ud af en krise, kan se ud, nemlig at række hånden ud - for som regel er det givende i dobbelt forstand, når man gør noget for andre mennesker.

Kort sagt, en helt fantastisk roman om en ung mand, der tvinges til at revurdere livet. Den kan læses af alle aldersgrupper fra de sene teenageår og op, for mange vil kunne relatere til dele af Jakobs liv og tanker, og selv om romanen er usædvanlig hård kost, rummer den alligevel både kærlighed og håb. Jeg håber så afgjort at læse mere fra denne hånd.

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar