fredag den 11. marts 2016

Den polske lykkejæger

AF Henrik Brun


407 sider Turbine

Dette er forfatterens femte og selvstændige udgivelse i serien om journalisten Ketil Brandt. Jeg har ikke læst nogle af de forudgående, så dette blev min debut med både forfatter og serie, ligesom anmeldelsen derfor også går på selvstændigheden i bind fem.

Romanen er skrevet i et herligt flydende og meget letlæseligt sprog. Handlingen foregår i Sverige, Danmark og Polen, med tydelige angivelser, og en ganske solid research, der
tager læseren med rundt i, specielt, Polen. 

Journalisten Ketil er ved at have opbrugt sin særstatus på avisen, da han indkaldes til en opgave; En dansk fagforeningsboss falder død om på havnen i Sverige, netop som han konfronterer en polsk mand, der kommer med tre busser, fyldt med billig polsk arbejdskraft. Den polske forretningsmand Karol, der leverer arbejdskraft til Danmark, stikker af, og politiet starter en international jagt på ham. Ketil bliver først sendt til Sverige og derefter til Polen, for at finde Karol. I Polen trækker Ketil på gamle venner, og bliver koblet på den polske eftersøgning af Karol. Mens Ketil kæmper for at finde en historie, han kan sende hjem til avisen, er hans kollegaer, hjemme i Danmark,  i gang med at finde nye vinkler på sagen. For hvorfor er det egenetlig at den danske fagbevægelse går så aggressivt frem mod det polske firma, og hvilken rolle spiller den polske ambassadør i sagen?  Ketil ender med at stifte bekendtskab med både politikere, efterretningstjenesten, og radikale nationalister. Og hans samarbejdsevner kommer derfor på hårdt arbejde.

Persongalleriet er mangfoldigt, men jeg synes forfatteren evner, at holde dem inde i historien uden, at læseren mister overblikket. Til gengæld savnede jeg dybde og frem for alt realisme i figurerne, og specielt i deres handlinger. Ketil bliver inviteret ind i alt for meget, på et alt for tyndt grundlag, og så bliver han for kunstig. Det samme gør sig gældende med politiet, de kommer til at fremstå meget urealistiske og inkompetente.

At kalde romanen for en krimi, er i min optik, at tage munden for fuld. 350 sider går der, inden der fremkommer noget, der minder om en handling til en krimi. Til gengæld var det tydeligt at mærke, at forfatteren har brugt kræfter på specielt de polske omgivelser. Det brænder igennem hele vejen, og da jeg samtidig synes, temaet omkring de polske arbejdere i Danmark, er yderst interessant, var det et stort plus ved romanen. Og så fik jeg faktisk stof til eftertanke, omkring den måde polakkerne må opfatte den måde de omtales på. Som krimi/spændingsroman faldt den igennem hos mig, men jeg vil gerne honorere sproget, de små finurlige politiske indslag, og så naturligvis temaet.




Tidligere udkommet i serien:

1- Den danske lokkedue

2- Den norske lakaj

3- Den svenske løgner

4- Den finske patriot

© Bognørden


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar