onsdag den 28. september 2016

Den store mission

AF Thomas Skov


211 sider Politikens Forlag

Thomas Skov er nok mest kendt som den lidt skæve og finurlige TV vært. Han har som den første mand gennemlevet en fødsel på tv, lavet takt og tone med Hella Joof og så har han været Anders Lund Madsens praktikant. Dette er han debut som ungdom/børnebogsbogforfatter. Læs mere om Thomas Skov her

Thomas er vokset op Sønder Felding, en lille by i det midtjyske. Handlingen udspiller sig da Thomas er 13 år gammel. Thomas er skolens mærkelige dreng sammen med bedstevennen Christian. De to drenge spiller badminton og er sammen om alt også Karseklubben, der ligger i skolens kælder. Men drengene er udenfor det store fællesskab, anført at Bjarke fra parallelklasen. Bjarke er smart, storskrydende og altid lang foran de andre, hvad angår piger og sprut. Thomas og Christian er kede af hele tiden at være bagefter Bjarke, og værre er det, at Ina, som Thomas er vild med, hele tiden er sammen med Bjarke og aldrig værdiger Thomas et blik. De to mærkelige drenge lægger en plan og, hvis den store mission lykkes, er de klar til at gå sommerferien i møde, som mere indviede. Men så starter der en ny dreng i klassen, en dreng, der er blevet smidt ud af sin tidligere skole i nabobyen, og så trues missionen for alvor.

Thomas fortæller humoristisk og i børnehøjde, om livet som usikker teenager. Venskaber er det, der fylder mest for Thomas. For det er ikke så slemt at være udenfor, når man er to. Dertil kommer, at drengene begynder at føle deres spirrende seksualitet, får lyst til at se mere af pigekroppen, men alligevel ikke rigtig kan forbinde følelser og behov. 

Og så er der hele problemet med forældrene, hvorfor er de så strenge, hvorfor kan de ikke se, at Thomas bare er en almindelig dreng? For slet ikke at nævne nogle af de andre forældre, der er pinlige på en helt anden måde.

Kort sagt, en rigtig fin fortælling om at gå fra barn til voksen. Thomas Skov siger selv, at bogen er en blanding af fakta og fiktion, men jeg synes han rammer rigtig godt ned i de meget essentielle problemer for alderen. Jan Solheims illustrationer med til at sætte billeder på episoderne og give dem et humoristisk præg. 

Jeg vil mene, at bogen henvender sig til aldersgruppen fra 10 år og opefter. De yngre læsere vil nok få mest glæde af de pinlige episoder, mens den lidt ældre læser vil kunne genkende sig selv, eller få et indblik i, hvordan de kommende år kan se ud. Og selv om det er en "drenge-bog" vil piger også få glæde af de forskelle i kønnene, som bogen beskriver.



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar