torsdag den 24. november 2016

Nujeen - I kørestol og på flugt fra krigen i Syrien

AF Nujeen Mustafa & Christina Lamb



Forfatteren bag Jeg er Malala er tilbage med endnu en stærk biografi om en pige på flugt. Christina Lamb er udenrigskorrespondent og har modtaget flere priser for sine reportager fra mellemøsten. Hun har skrevet flere bøger og arbejder i dag for Sunday Times.

HarperCollins donerer 5 kr. pr. solgt bog til UNHCRs arbejde for mennesker på flugt. 

Nujeen er yngste barn i en syrisk familie med kurdiske rødder, der tæller mor, far, fire søstre og fire brødre. Familien bor i en lille landsby i Syrien, de er fra små kår men lider ingen nød. Forældrene går højt op i børnenes uddannelser, så derfor er det også naturligt at pigerne læser på universitetet. Nujeen bliver født for tidligt og fik ikke ilt nog under fødslen, hvilket har gjort at hun er handicappet. Hun har en form for spastisk lammelse, der gør, at hun ikke kan gå og også har svært ved at styre lemmerne. Familien søger mod Aleppo. hvor der er behandlingsmuligheder for Nujeen og de store søskende er tættere på universitetet. Men ikke længe efter ankomsten rammer det arabiske forår først Tunesien, dernæst Egypten og sidenhen får også syrerne øjnene op for muligheden for at slippe af med den behårde Assad familie. Men som bekendt er Assad slet ikke interesseret i at imødekomme sine landsmænd og han starter en voldsom udryddelse af mostanderne. Som bekendt er millioner af syrere på flugt fra krigens gru og Nujeen og dele af hendes familie beslutter sig for at flygte fra Syrien. Nujeen, hendes ene bror og den søster, der altid hjælper hende, efterlader forældrene og kommer i sikkerhed i Tyrkiet. Men de trives ikke i nabolandet, og beslutter at søge mod nord Europa, hvor der efter sigende er gode muligheder for syriske flygtninge. De vil helst til Tyskland, for der har den ene bror boet i mange år og der er kansler Merkel venlig stemt overfor migranter og flygtninge. Og de når frem, men ikke til det, de havde troet de ville nå frem til. For Syriens uro er rykket med til Europa.

Forfatteren har valgt at genfortælle historien med den unge piges egne ord. Det skinner tydeligt igennem, at det er en ung pige, der ikke har ret meget andet en en amerikansk sæbeopera som grundlag for sprog og kontakt med omverdenen. Nujeen har livet igennem brugt sit handicap til at mure sig inde foran fjernsynet og ret beset fået det hun ønskede. Men hun har humoren i behold og drømmer om at blive astronaut.

Nu står hun for første gang mellem mange andre mennesker, der både kan se, at hun er handicappet og måske ikke altid lader hende trække "handicap-kortet" Trods, eller måske pga. hendes handicap og kørestolen hun er bundet til, bliver Nujeens rejse gennem Europa, lettere end så mange andres. For det første har familien penge, hvilket har betydet, at de har købt sig til feks. en bedre båd og taxa kørsel på rejsen. Dernæst er det Nujeens søster, der har trukket det hårde fysiske læs. Og endelig er Nujeen som teenagere er flest, optaget af sin egen fremtid og ønsker sig mere af livet.

Nujeen er som sagt en ung og på mange måde naiv pige. Men hendes største ønske er at blive behandlet som et menneske, ikke som et nummer. En menneskeret vil vi jo nok tilføje, men sådan som situationen fortsætter i Syrien, er der nok større mulighed for at ende som et nummer end som et individ - desværre. 

Tag med på en rejse gennem lande, der internt er plaget af kulturelle ueigheder. Et krigshærget Syrien, hvor det ser ud til at alle kæmper mod alle og endelig en rejse, der viser, hvordan rejsen mod ønske destinationen er kold kalkule. Få en ung piges tanker omkring migranters værd for deres nye samfund og ikke mindst hendes tanker om den voldsomme antipati muslimer møder i den vestlige verden. Yderst tankevækkende biografi.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar