AF Joachim Lykke
239 sider Forlaget Fuglekøjen
Romanen er skrevet i usædvanlig små kapitler, ligesom sproget mange steder er holdt i ultra korte sætninger. Det ændrer sig en smule i takt med handlingen, hvilket også øgede mit læseflow og gjorde oplevelsen en smule mere levende.
Romanen har to spor, hovesporet er hovedpersonens liv i Afrika. Han er ansat på den danske ambassade, hvor han har et forhold til chefen samtidig med, at han begynder at snyde med regnskaberne og forfalske hendes underskrift. På en rejse for ambassaden møder han Amerikanske Zoey, de indleder et forhold og fortælleren er øjensynlig glad for hende, selv om han ikke selv udviser følelser. Da Zoey findes myrdet bliver han anklaget og fængslet. I fængslet starter han en peanut-olie forretning, og siden bliver han lærer, for til sidst at ende som læge. Han åbner en klinik, læser sig frem til behandlingsformer, og behandler byens indbyggere. Ved siden af fortællingen om livet i Afrika, er der notater til min søster. Notaterne indeholder punktnedslag i barndommen, med faderen, der sad på pinden i hønsehuset, pjækkede fra jobbet for at fiske rav, eller drak sig fuld sammen med moderen. Søsteren er psykisk syg, og sygdommens mørke sider kunne indeholde alt fra at tæve storebror med en ledning, over selvmordsforsøg og røveri. Eneste fikspunkt mellem de to fortællinger er udover fortælleren, den gamle DSB færge, hvor moderen arbejdede i cafeteriaet. Den er nu hospitalsskib i Afrika, og får betydning for fortælleren.
Hovedpersonen er en mand, der tydeligvis selv er psykisk ustabil. De fleste af hans handlinger og tanker er blottet for empati eller omtanke for andre mennesker. Men flere gange fortæller han om lysten til at øge vold på både mennesker og dyr. Eneste tidspunkt jeg kunne fornemme et menneske, var i notaterne til søster, men de er få.
Jeg antager, at hans mentale tilstand forsøges spejlet i både skrivemåde og handlinger, det lykkedes et stykke af vejen, men jeg savner langt mere indhold i personen, specielt indhold, der kan forklare de fuldkommen absurde handlinger. Jeg kan ikke rigtig se den overordnede mening med romanen, dertil er helheden for rodet, men anderledes - det er den.
© Bognørden
Romanen er skrevet i usædvanlig små kapitler, ligesom sproget mange steder er holdt i ultra korte sætninger. Det ændrer sig en smule i takt med handlingen, hvilket også øgede mit læseflow og gjorde oplevelsen en smule mere levende.
Romanen har to spor, hovesporet er hovedpersonens liv i Afrika. Han er ansat på den danske ambassade, hvor han har et forhold til chefen samtidig med, at han begynder at snyde med regnskaberne og forfalske hendes underskrift. På en rejse for ambassaden møder han Amerikanske Zoey, de indleder et forhold og fortælleren er øjensynlig glad for hende, selv om han ikke selv udviser følelser. Da Zoey findes myrdet bliver han anklaget og fængslet. I fængslet starter han en peanut-olie forretning, og siden bliver han lærer, for til sidst at ende som læge. Han åbner en klinik, læser sig frem til behandlingsformer, og behandler byens indbyggere. Ved siden af fortællingen om livet i Afrika, er der notater til min søster. Notaterne indeholder punktnedslag i barndommen, med faderen, der sad på pinden i hønsehuset, pjækkede fra jobbet for at fiske rav, eller drak sig fuld sammen med moderen. Søsteren er psykisk syg, og sygdommens mørke sider kunne indeholde alt fra at tæve storebror med en ledning, over selvmordsforsøg og røveri. Eneste fikspunkt mellem de to fortællinger er udover fortælleren, den gamle DSB færge, hvor moderen arbejdede i cafeteriaet. Den er nu hospitalsskib i Afrika, og får betydning for fortælleren.
Hovedpersonen er en mand, der tydeligvis selv er psykisk ustabil. De fleste af hans handlinger og tanker er blottet for empati eller omtanke for andre mennesker. Men flere gange fortæller han om lysten til at øge vold på både mennesker og dyr. Eneste tidspunkt jeg kunne fornemme et menneske, var i notaterne til søster, men de er få.
Jeg antager, at hans mentale tilstand forsøges spejlet i både skrivemåde og handlinger, det lykkedes et stykke af vejen, men jeg savner langt mere indhold i personen, specielt indhold, der kan forklare de fuldkommen absurde handlinger. Jeg kan ikke rigtig se den overordnede mening med romanen, dertil er helheden for rodet, men anderledes - det er den.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar