mandag den 29. februar 2016

Vincent

AF Barbara Stok


145 sider Turbine

Barbara Slot er en anerkendt forfatter af Graphic novels. Vincent er blevet en international succes, og den danske oversættelse er nu klar .

Hvad er så graphic novels, ja, det er tegneserier for voksne, eller en tegnet roman osv. 
Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne genre, så dette blev min debut både indefor genren og indefor Vicent van Gogh.

Historien udspiller sig omkring Vincent van Goghs flytning til Sydfrankrig. Han vil ned og male i solen og så er han meget opsat på at starte en forening for malere. Med hjælp fra Theo, som er Vincents bror og kunsthandler, lejer Vincent sig ind på et hotel for at male, men da hotelejeren begynder at stille krav til Vincent forlader han huset og lejer et stort hus, hvor alle hans drømme kan opfyldes. Vincent vil skabe en kunstnerbolig, hvor alle er velkomne, som kan gå i arv til de kommende generationer. Vincent maler nærmest manisk i time efter time, han fremstiller rigtig mange malerier, men uden den store salgssucces. Men så rammes han af mørke og kaotiske tanker, og begynder efterhånden at opføre sig så mærkværdigt, at alle omkring ham forsvinder. Vincent bliver indlagt, men kommer han nogensinde til at male igen, og bliver han nogensinde rask?

Jeg har som nævnt intet sammenligningsgrundlag, så anmeldelsen er på ren oplevelse. Og den var rigtig god. Tegningerne er simple, men virkelig fine, et stykke inde i fortællingen er det let at genkende figurerne, historien udfoldes tegning for tegning, og udgjorde størsteparten af fortællingen for mig. Men de små korte tekster er naturligvis med til at fortælle historien om en tid i den berømte malers liv - en tid jeg ikke kendte til. 

Jeg har derfor både fået en rigtig god sanseoplevelse, men er også blevet beriget med en oplysende fortælling. Jeg er overrasket over, hvor god og bred, fortællingen reelt er, for det er på lidt plads og med få virkemidler - Men godt, der er det.
Det bliver afgjort ikke den sidste i denne genre.



© Bognørden


Ingen kommentarer:

Send en kommentar