AF Ulrich Ritzel
424 sider Turbine
Forfatteren nyder stor anerkendelse i hjemlandet Tyskland, hvor han er prisvindende journalist og nu også prisvindende forfatter. Slangehoved udkom i Tyskland i 2011, men
er den første af hans romaner, der nu er oversat til dansk.
Romanen er skrevet i et skønt, aristokratisk sprog. De, Dem, Deres og desangående er allesammen repræsenteret - og jeg er vild med det. Derimod er romanens kapitler, specielt i starten, en meget hurtigt og til tider, rodet omgang. Der er mange figurer, og hurtige sceneskift, så det kræver fuld opmærksomhed fra læseren, at komme ind i historien.
Den tidligere kriminalkommisær Berndorf har nedsat sig som privatdetektiv. Han har ikke meget at lave, og da han bliver tilbudt en opgave med en flugtbilist, takker han ja med det samme. En ung mand er blevet kørt ihjel, han er tilsyneladende blevet jagtet både oppe på fortovet og ude på vejen, inden han blev ramt. Berndorf finder hurtigt ud af, at det muligvis er en "forkert" mand, der er blevet kørt ihjel, og han skal nu finde både det oprindelige offer og dem, der gerne vil have gjort ham tavs. Berndorfs kæreste Barbara viser sig at være en rigtig god hjælp i opklaringen, der hurtigt viser dig at indeholde både politiske beslutninger og krigsdomstolen i Haag. Mens Berndorf og Barbara forsøger at løse gåden, kommer de selv i søgelyset, og bliver jaget af folk på begge sider af lovens lange arm.
Nu er Slangehoved en krimi, og der er derfor både opklaringsarbejde og plot med. Det er primært Berndorf, der står for opklaringen, men selv om han er tidligere kriminalkommisær, synes jeg hans arbejde bliver for letbenet og mangler pondus. Politiet virker inkompetente og Berndorf falder over løsningerne - det er en skam.
Plottet er sådan set meget let at regne ud, derfor bliver spændingen aldrig rigtig høj. Jeg kom aldrig helt under huden på figurene, og derfor blev det mere en historie der viser kendte steder af Tyskland, krydret med dele af Balkankonflikten og politiske rævekager.
Jeg har ikke tidligere læst tysk krimilitteratur, så jeg har intet sammenligningsgrundlag. Jeg synes som sagt, at de mange spor var en smule rodede i begyndelsen, men efterhånden som handlingen udvikler sig, fik jeg en meget detaljerig historie, der underholdt.
© Bognørden
Romanen er skrevet i et skønt, aristokratisk sprog. De, Dem, Deres og desangående er allesammen repræsenteret - og jeg er vild med det. Derimod er romanens kapitler, specielt i starten, en meget hurtigt og til tider, rodet omgang. Der er mange figurer, og hurtige sceneskift, så det kræver fuld opmærksomhed fra læseren, at komme ind i historien.
Den tidligere kriminalkommisær Berndorf har nedsat sig som privatdetektiv. Han har ikke meget at lave, og da han bliver tilbudt en opgave med en flugtbilist, takker han ja med det samme. En ung mand er blevet kørt ihjel, han er tilsyneladende blevet jagtet både oppe på fortovet og ude på vejen, inden han blev ramt. Berndorf finder hurtigt ud af, at det muligvis er en "forkert" mand, der er blevet kørt ihjel, og han skal nu finde både det oprindelige offer og dem, der gerne vil have gjort ham tavs. Berndorfs kæreste Barbara viser sig at være en rigtig god hjælp i opklaringen, der hurtigt viser dig at indeholde både politiske beslutninger og krigsdomstolen i Haag. Mens Berndorf og Barbara forsøger at løse gåden, kommer de selv i søgelyset, og bliver jaget af folk på begge sider af lovens lange arm.
Nu er Slangehoved en krimi, og der er derfor både opklaringsarbejde og plot med. Det er primært Berndorf, der står for opklaringen, men selv om han er tidligere kriminalkommisær, synes jeg hans arbejde bliver for letbenet og mangler pondus. Politiet virker inkompetente og Berndorf falder over løsningerne - det er en skam.
Plottet er sådan set meget let at regne ud, derfor bliver spændingen aldrig rigtig høj. Jeg kom aldrig helt under huden på figurene, og derfor blev det mere en historie der viser kendte steder af Tyskland, krydret med dele af Balkankonflikten og politiske rævekager.
Jeg har ikke tidligere læst tysk krimilitteratur, så jeg har intet sammenligningsgrundlag. Jeg synes som sagt, at de mange spor var en smule rodede i begyndelsen, men efterhånden som handlingen udvikler sig, fik jeg en meget detaljerig historie, der underholdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar