AF Carin Gerhardsen
400 sider People´s Press
Dette er syvende og selvstændige bind i serien om Hammerby. Jeg har været med fra start og i det stole hele haft en virkelig god oplevelse med Gerhardsen. Hun skriver solide hyggekrimier, der bare kalder på at blive læst. Læs mere om forfatteren her.
Romanen er yderst letlæselig, der er et mangfoldigt persongalleri, og en del referencer til tidligere bøger, men jeg synes faktisk det lykkedes forfatteren at skabe en selvstændig roman, der er fuldkommen tro mod den lette hygge-krimi genre.
Flere katte findes druknede og lagt frem til offentlig skue, byen er i oprør og politiet er på bar bund. Samtidig bliver politiet kaldt ud til et dødsfald, der hurtigt kan kategoriseres som mord. Da mordet også har forbindelse til vand, står politiet nu med to sager, hvor vand er den gennemgående faktor. På stationen er Hamad ved at komme sig ovenpå et overfald, han er stadig meget mærket af den tidligere sag, hvor hans ex. kone er blevet stalket og Hamad blev anklaget. Tilbage i 1982 møder vi Lillemor og hendes bror Thor, de er på udflugt med deres mor, da moderen på tragisk vis dør. Søskendeparret kommer i familiepleje hos mosteren, hvor Thor meget hurtigt falder til hos tvillinge fætrene, mens Lillemor aldrig rigtig bliver taget godt imod. Og da Lillemors kat drukner, og en af skolens plageånder findes druknet, bliver livet vendt op og ned for både Lillemor og Thor. I nutiden kæmper teamet på politistationen med at opklare sagerne, men intet synes at være, hvad det giver sig ud for, og flere af betjentene kommer pludselig i vælten - også privat.
Som sagt er persongalleriet mangfoldigt, jeg synes sådan set, de er fint afgrænsede og det var let at følge dem. Desværre synes jeg realismen manglede i både tanker og handlinger.
Det samme gør sig gældende i politiets arbejde, det er herligt let at følge med, men løsninger bliver en kende for letbenede og selve opklaringen bliver for urealistisk.
Plottet er egentlig hurtigt at spore sig ind på, men det lykkedes faktisk at skabe spænding om udfaldet helt frem til slutningen. Hyggekrimier skal være lette at læse og det er denne, jeg havde glædet mig til et gensyn med de kendte figurer, det fik jeg - men de manglede pondus denne gang. Til gengæld kunne jeg læne mig tilbage, for det hele kører som smurt og kræver ikke det store af læseren. Den manglende realisme er et stort minus hos mig, men samtidig må jeg erkende at jeg trods alt hyggede mig og blev underholdt.
Romanen er yderst letlæselig, der er et mangfoldigt persongalleri, og en del referencer til tidligere bøger, men jeg synes faktisk det lykkedes forfatteren at skabe en selvstændig roman, der er fuldkommen tro mod den lette hygge-krimi genre.
Flere katte findes druknede og lagt frem til offentlig skue, byen er i oprør og politiet er på bar bund. Samtidig bliver politiet kaldt ud til et dødsfald, der hurtigt kan kategoriseres som mord. Da mordet også har forbindelse til vand, står politiet nu med to sager, hvor vand er den gennemgående faktor. På stationen er Hamad ved at komme sig ovenpå et overfald, han er stadig meget mærket af den tidligere sag, hvor hans ex. kone er blevet stalket og Hamad blev anklaget. Tilbage i 1982 møder vi Lillemor og hendes bror Thor, de er på udflugt med deres mor, da moderen på tragisk vis dør. Søskendeparret kommer i familiepleje hos mosteren, hvor Thor meget hurtigt falder til hos tvillinge fætrene, mens Lillemor aldrig rigtig bliver taget godt imod. Og da Lillemors kat drukner, og en af skolens plageånder findes druknet, bliver livet vendt op og ned for både Lillemor og Thor. I nutiden kæmper teamet på politistationen med at opklare sagerne, men intet synes at være, hvad det giver sig ud for, og flere af betjentene kommer pludselig i vælten - også privat.
Som sagt er persongalleriet mangfoldigt, jeg synes sådan set, de er fint afgrænsede og det var let at følge dem. Desværre synes jeg realismen manglede i både tanker og handlinger.
Det samme gør sig gældende i politiets arbejde, det er herligt let at følge med, men løsninger bliver en kende for letbenede og selve opklaringen bliver for urealistisk.
Plottet er egentlig hurtigt at spore sig ind på, men det lykkedes faktisk at skabe spænding om udfaldet helt frem til slutningen. Hyggekrimier skal være lette at læse og det er denne, jeg havde glædet mig til et gensyn med de kendte figurer, det fik jeg - men de manglede pondus denne gang. Til gengæld kunne jeg læne mig tilbage, for det hele kører som smurt og kræver ikke det store af læseren. Den manglende realisme er et stort minus hos mig, men samtidig må jeg erkende at jeg trods alt hyggede mig og blev underholdt.
Tidligere udkommet i serien:
1. Pandekagehuset
2. Dukkebarn
3. Vuggevise
4. Død mands hånd
5. Klaverstemmeren
6. Hendes iskolde øjne Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar