AF Palle Diaz-Cordoves Sandager
94 sider mellemgaard
Forfatteren er tidligere skolelærer og musiker, han har skrevet flere børnebøger. Denne selvbiografi handler om hans liv og livet med med sklerose.
Bogen er yderst letlæselig og da sideantallet er lavt, er den læst meget hurtigt.
Palle fortæller i meget meget korte sætninger om sit liv. Det er punktnedslag i oplevelser fra forskellige alderstrin. Fra barndommen, hvor de børnene selv måtte finde på beskæftigelse, over teenagealderen, hvor musikken fik en stor betydning, og ind i voksenalderen, hvor manglende interesse for uddannelse og læring, blev vekslet til en uddannelse som lærer. Men lærer gerningen var ikke Palles kop the, derfor søgte han, og fik, job på en SFO (skolefritidsordning) Men da Palle bliver syg med angst og depressioner må han forlade jobbet, og ender i en alder af 39 år som førtidspensionist. Palle trives slet ikke med at være nederst på samfundets rangstige, så de næste mange år forsøger han at starte flere projekter, tager flere ansættelser og lader til endelig at have fundet en ny hylde, da han igen bliver syg. Palle har sklerose, hvilket også har været baggrunden for de tidlige psykiske problemer, og han må nu rette sit liv ind efter det faktum, at sklerose desværre kun går en vej, og det er nedad.
Jeg takkede ja til at anmelde, da jeg har en veninde, der har sklerose og derfor kender til nogle af problemstillingerne. Desværre blev jeg ikke videre oplyst af denne biografi - de første 2/3 dele af bogen er Palles nedslag i livet. De fortælles kort, og jeg savende hele vejen igennem, refleksioner, nærvær og en personificering af både Palle og de øvrige medvirkende.
Teksteksempler:
" Det var lørdag aften og jeg skulle ned til en af mine venner. Vedkommende havde jeg gået på seminariet med. Jeg snakkede og fortalte om mit nye job, som jeg var utrolig stolt af. Senere tog jeg afsked og gik i byen. Jeg gik med en potentiel kæreste hjem. Næste morgen sagde jeg pænt farvel og at vi kunne ringes ved. Senere på ugen mødtes vi på en café til kaffe: Hun levede ikke op til mine krav og havde ikke kærestepotentiale."
"Jeg var på ferie i Tunesien med tre veninder. "Av for satan," sagde jeg, da min fod ramte det varme sand. Jeg gik tilbage i bussen og tog mine sandaler på (...)
Den sidste tredjedel omkring sklerosen, rummer dog en smule mere refleksion. Palle beskriver, hvordan det er at være afhængig af hjælpemidler og andre mennesker, hvordan har gradvist får flere problemer, både kognitivt og fysik. Selv om jeg stadig synes fortællingen bliver for perifer, er der små lyspunkter, jeg ville meget gerne have læst mere om denne del. Ali i alt blev biografien desværre en stor skuffelse for mig.
© Bognørden
Bogen er yderst letlæselig og da sideantallet er lavt, er den læst meget hurtigt.
Palle fortæller i meget meget korte sætninger om sit liv. Det er punktnedslag i oplevelser fra forskellige alderstrin. Fra barndommen, hvor de børnene selv måtte finde på beskæftigelse, over teenagealderen, hvor musikken fik en stor betydning, og ind i voksenalderen, hvor manglende interesse for uddannelse og læring, blev vekslet til en uddannelse som lærer. Men lærer gerningen var ikke Palles kop the, derfor søgte han, og fik, job på en SFO (skolefritidsordning) Men da Palle bliver syg med angst og depressioner må han forlade jobbet, og ender i en alder af 39 år som førtidspensionist. Palle trives slet ikke med at være nederst på samfundets rangstige, så de næste mange år forsøger han at starte flere projekter, tager flere ansættelser og lader til endelig at have fundet en ny hylde, da han igen bliver syg. Palle har sklerose, hvilket også har været baggrunden for de tidlige psykiske problemer, og han må nu rette sit liv ind efter det faktum, at sklerose desværre kun går en vej, og det er nedad.
Jeg takkede ja til at anmelde, da jeg har en veninde, der har sklerose og derfor kender til nogle af problemstillingerne. Desværre blev jeg ikke videre oplyst af denne biografi - de første 2/3 dele af bogen er Palles nedslag i livet. De fortælles kort, og jeg savende hele vejen igennem, refleksioner, nærvær og en personificering af både Palle og de øvrige medvirkende.
Teksteksempler:
" Det var lørdag aften og jeg skulle ned til en af mine venner. Vedkommende havde jeg gået på seminariet med. Jeg snakkede og fortalte om mit nye job, som jeg var utrolig stolt af. Senere tog jeg afsked og gik i byen. Jeg gik med en potentiel kæreste hjem. Næste morgen sagde jeg pænt farvel og at vi kunne ringes ved. Senere på ugen mødtes vi på en café til kaffe: Hun levede ikke op til mine krav og havde ikke kærestepotentiale."
"Jeg var på ferie i Tunesien med tre veninder. "Av for satan," sagde jeg, da min fod ramte det varme sand. Jeg gik tilbage i bussen og tog mine sandaler på (...)
Den sidste tredjedel omkring sklerosen, rummer dog en smule mere refleksion. Palle beskriver, hvordan det er at være afhængig af hjælpemidler og andre mennesker, hvordan har gradvist får flere problemer, både kognitivt og fysik. Selv om jeg stadig synes fortællingen bliver for perifer, er der små lyspunkter, jeg ville meget gerne have læst mere om denne del. Ali i alt blev biografien desværre en stor skuffelse for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar