AF Ahmad Durani
462 sider O & F Forlag
Dette er forfatterens debutroman.
Romanen er sådan set letlæselig, dog er der mange og gentagene detaljer, som gør, at læsningen indimellem er noget stilstående. Dertil kommer at sproget er meget naivt og trænger til gennemgribende redigering. Jeg gætter på, at den er direkte oversat fra arabisk,
og desværre er de omvendte ordstillinger og det kunstige sprog fulgt med.
Khoshal er afghaner, bosat i Heldmand sammen med sin mor. Under krigen, hvor de russiske tropper var mange år i landet, mistede Khoshal sin far og sin søster. Nu bor han i en lille og meget fattig landsby, hvor han og moderen er nederst på rangstigen, og nærmest lever i armod. Højdepunkterne er besøgene hos mormor og familien inde i byen, hvor Khoshal får nye venner. Efterhånden som Khoshal vokser op, beslutter han sig for at ville hjælpe landsbyen, og det vil han gøre ved at uddanne sig og tage arbejde og uddannelse i udlandet. Khoshal drømmer om at komme til Tyskland eller Canada for at udvide onklens forretning og gå i skole. Men noget går galt da familien betaler for et visum, og Khoshal ender i Danmark som en uledsaget kvoteflygtning. Det bliver en svær omvæltning for den stærkt troende og meget indadvendte dreng, men han er meget opsat på at blive en stor succes, og drømmer om at vende hjem til landsbyen og sørge for, at byen får deres første vandforsyning. Khoshal kommer i folkeskole, siden gymnasiet og søger videre ind på det tekniske universitet. Alt ser ud til at flaske sig for Khoshal, men pludselig ligger han på gaden med hætte over hovedet og håndjern på...
Problematikken med indvandrere og flygtninge er jo høj aktuel, derfor kunne denne roman have været et rigtig godt indlæg i debatten, netop fordi den beskriver tingene fra den anden side. Desværre synes jeg ikke det lykkedes; dels fordi romanen mangler redigering og nok spreder sig over for mange emner samtidig (international politik, rige danskere, politiet, og den danske kultur) og dels fordi romanen er ganske unuanceret i sine angreb på danskerne
Forfatteren har valgt at lade samtlige danskere repræsentere ved mennesker, der drikker sig i hegnet, ikke tager hensyn til andre trosretninger og er så rige, at de frådser med pengene. Det gør desværre, at et ellers virkelig vigtigt indlæg, bliver docerende og kunstigt.
Jeg er så priviligeret at have haft en del muslimer i omgangskredsen igennem mange år, derudover er min "bonus-familie" muslimer. Jeg har derfor stort kendskab til kulturforskelle og ikke mindst, hvordan det har været/er at være nydansker. Jeg kan derfor, med sikkerhed, sige, at romanens fremstilling, langt fra hører til virkeligheden - og det er trist.
Jeg synes alligevel, at det var en fin historie, og synes faktisk, at det var en fin ide, at vende vinklen. Med en gedigen redigering, og en skarpere oversættelse, ville den være super.
© Bognørden
Romanen er sådan set letlæselig, dog er der mange og gentagene detaljer, som gør, at læsningen indimellem er noget stilstående. Dertil kommer at sproget er meget naivt og trænger til gennemgribende redigering. Jeg gætter på, at den er direkte oversat fra arabisk,
og desværre er de omvendte ordstillinger og det kunstige sprog fulgt med.
Khoshal er afghaner, bosat i Heldmand sammen med sin mor. Under krigen, hvor de russiske tropper var mange år i landet, mistede Khoshal sin far og sin søster. Nu bor han i en lille og meget fattig landsby, hvor han og moderen er nederst på rangstigen, og nærmest lever i armod. Højdepunkterne er besøgene hos mormor og familien inde i byen, hvor Khoshal får nye venner. Efterhånden som Khoshal vokser op, beslutter han sig for at ville hjælpe landsbyen, og det vil han gøre ved at uddanne sig og tage arbejde og uddannelse i udlandet. Khoshal drømmer om at komme til Tyskland eller Canada for at udvide onklens forretning og gå i skole. Men noget går galt da familien betaler for et visum, og Khoshal ender i Danmark som en uledsaget kvoteflygtning. Det bliver en svær omvæltning for den stærkt troende og meget indadvendte dreng, men han er meget opsat på at blive en stor succes, og drømmer om at vende hjem til landsbyen og sørge for, at byen får deres første vandforsyning. Khoshal kommer i folkeskole, siden gymnasiet og søger videre ind på det tekniske universitet. Alt ser ud til at flaske sig for Khoshal, men pludselig ligger han på gaden med hætte over hovedet og håndjern på...
Problematikken med indvandrere og flygtninge er jo høj aktuel, derfor kunne denne roman have været et rigtig godt indlæg i debatten, netop fordi den beskriver tingene fra den anden side. Desværre synes jeg ikke det lykkedes; dels fordi romanen mangler redigering og nok spreder sig over for mange emner samtidig (international politik, rige danskere, politiet, og den danske kultur) og dels fordi romanen er ganske unuanceret i sine angreb på danskerne
Forfatteren har valgt at lade samtlige danskere repræsentere ved mennesker, der drikker sig i hegnet, ikke tager hensyn til andre trosretninger og er så rige, at de frådser med pengene. Det gør desværre, at et ellers virkelig vigtigt indlæg, bliver docerende og kunstigt.
Jeg er så priviligeret at have haft en del muslimer i omgangskredsen igennem mange år, derudover er min "bonus-familie" muslimer. Jeg har derfor stort kendskab til kulturforskelle og ikke mindst, hvordan det har været/er at være nydansker. Jeg kan derfor, med sikkerhed, sige, at romanens fremstilling, langt fra hører til virkeligheden - og det er trist.
Jeg synes alligevel, at det var en fin historie, og synes faktisk, at det var en fin ide, at vende vinklen. Med en gedigen redigering, og en skarpere oversættelse, ville den være super.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar