AF Lars Kepler
424 sider Politikens Forlag
Makkerparret bag serien om politimanden Joona er tilbage. De har skiftet både forlag og Joona ud, og har denne gang skabt en selvstændig thriller. Jeg har nydt deres serie om Joona, så forventningerne til denne nye var i top.
Romanen er skrevet i et yderst letlæseligt sprog, og da der er mange dialoger igennem handlingen, var romanen faktisk meget hurtigt læst. Men udover det sproglige, kunne jeg på igen måde genkende forfatterne, Playground er markant anderledes fra de forgående.
Jasmin er tidligere soldat, hun og hendes mænd bliver fanget under en opgave i det gamle Jugoslavien, og mens flere af mændene dør, overlever Jasmin med nød og næppe. I den tid Jasmin har hjertestop befinder hun sig pludselig i en kinesisk havneby (dødsriget). Atmosfæren er fyldt med gru og Jasmin er bange for at være i byen. Da hun vågner igen efter hjertestoppet, og begynder at fortælle om havnebyen, ender hun meget hurtigt på den lukkede afdeling. Efterhånden bliver Jasmin bedre og da hun får sønnen Dante, er hendes liv faktisk godt. Men da årets første sne falder, kører Jasmin galt sammen med sin mor og Dante, hun får hjertestop igen, og havner igen i den kinesiske havneby. Det lykkedes hende at komme tilbage fra dødsriget, men kun for at finde ud at, at sønnen Dante er mere alvorligt kvæstet end først antaget, og da lægerne er nødt til at stoppe hans hjerte for at reparere det, ved Jasmin, at hun er nødt til at tage med Dante tilbage til dødsriget, for at sørge for, at han ikke bliver taget fra hende. Det bliver er voldsom kamp på liv og død, venner og fjender står side om side, men ikke alle er, hvad de giver sig ud for at være. Og måske er der egentlig kun Jasmin til at redde Dante.
Hovedpersonen er Jasmin, dertil kommer personer i både Sverige og i dødsriget. Jeg havde store problemer med at relatere til dem alle, Jasmin er en blanding af en naiv og lidt skræmt svensk kvinde, og en dødsmaskine. Jeg kommer aldrig til at tro på hverken hende eller de øvrige figurer, de fremstår kunstige og meget urealistiske for mig - jeg havde simpelthen ikke nogle figurer at arbejde med.
Genren hedder psykolgisk thriller, men heller ikke her, kunne jeg relatere til handlingen. Jeg synes nærmere det er en form for fantasy blandet med en åndelig krigsfortælling. Jeg kom aldrig til at mærke nogen form for spænding, den druknede ganske simpelt i den helt absurde historie om den kinesiske havn, hvortil alle døde ankommer, nogle for at blive afskibet med det samme, andre for at vente på, måske, at komme hjem til livet igen. Jeg synes faktisk, at spørgsmålet omkring, hvad der sker med os, når vi dør, er virkelig interessant, og forfatterne har da også skabt et originalt rum - problemet var bare, at jeg ikke kom til at tro på det.
Udover sproget og originaliteten, faldt denne nyeste fra makkerparret, fuldkommen igennem hos mig. Den blev perifer og absurd - og altså en meget stor skuffelse for mig. Jeg har respekt for fornyelse, og glæder mig både til nyt i serien om Joona, og andre enkeltstående romaner fra de to forfattere - men jeg håber det bliver i fordums kvalitet.
© Bognørden
Romanen er skrevet i et yderst letlæseligt sprog, og da der er mange dialoger igennem handlingen, var romanen faktisk meget hurtigt læst. Men udover det sproglige, kunne jeg på igen måde genkende forfatterne, Playground er markant anderledes fra de forgående.
Jasmin er tidligere soldat, hun og hendes mænd bliver fanget under en opgave i det gamle Jugoslavien, og mens flere af mændene dør, overlever Jasmin med nød og næppe. I den tid Jasmin har hjertestop befinder hun sig pludselig i en kinesisk havneby (dødsriget). Atmosfæren er fyldt med gru og Jasmin er bange for at være i byen. Da hun vågner igen efter hjertestoppet, og begynder at fortælle om havnebyen, ender hun meget hurtigt på den lukkede afdeling. Efterhånden bliver Jasmin bedre og da hun får sønnen Dante, er hendes liv faktisk godt. Men da årets første sne falder, kører Jasmin galt sammen med sin mor og Dante, hun får hjertestop igen, og havner igen i den kinesiske havneby. Det lykkedes hende at komme tilbage fra dødsriget, men kun for at finde ud at, at sønnen Dante er mere alvorligt kvæstet end først antaget, og da lægerne er nødt til at stoppe hans hjerte for at reparere det, ved Jasmin, at hun er nødt til at tage med Dante tilbage til dødsriget, for at sørge for, at han ikke bliver taget fra hende. Det bliver er voldsom kamp på liv og død, venner og fjender står side om side, men ikke alle er, hvad de giver sig ud for at være. Og måske er der egentlig kun Jasmin til at redde Dante.
Hovedpersonen er Jasmin, dertil kommer personer i både Sverige og i dødsriget. Jeg havde store problemer med at relatere til dem alle, Jasmin er en blanding af en naiv og lidt skræmt svensk kvinde, og en dødsmaskine. Jeg kommer aldrig til at tro på hverken hende eller de øvrige figurer, de fremstår kunstige og meget urealistiske for mig - jeg havde simpelthen ikke nogle figurer at arbejde med.
Genren hedder psykolgisk thriller, men heller ikke her, kunne jeg relatere til handlingen. Jeg synes nærmere det er en form for fantasy blandet med en åndelig krigsfortælling. Jeg kom aldrig til at mærke nogen form for spænding, den druknede ganske simpelt i den helt absurde historie om den kinesiske havn, hvortil alle døde ankommer, nogle for at blive afskibet med det samme, andre for at vente på, måske, at komme hjem til livet igen. Jeg synes faktisk, at spørgsmålet omkring, hvad der sker med os, når vi dør, er virkelig interessant, og forfatterne har da også skabt et originalt rum - problemet var bare, at jeg ikke kom til at tro på det.
Udover sproget og originaliteten, faldt denne nyeste fra makkerparret, fuldkommen igennem hos mig. Den blev perifer og absurd - og altså en meget stor skuffelse for mig. Jeg har respekt for fornyelse, og glæder mig både til nyt i serien om Joona, og andre enkeltstående romaner fra de to forfattere - men jeg håber det bliver i fordums kvalitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar