AF Heidi Strømsted Rosenqvist
284 sider CanPublish
Skulptøren er forfatterens debutroman. Ved siden af forfatterskabet er hun erhvervspsykolog med stor interesse for psykopater. Læs mere her.
Romanen er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Fortællerne er essensen af persongalleriet, og trods skift, er det herligt let at gå til.
En pige fortæller om sin opvækst i en sekt. Her er det den ældste, der bestemmer, og følger man ikke hans skrappe regler, er vold en direkte konsekvens. I nutiden er Susan Hansson ved at arrangere sin datters konfirmation, men hun er rasende på alt og alle, specielt sin mand Peter. Susan kan ikke finde glæde i noget mere, hun der ellers mener at have styr på alt, fra at skjule sin krop om sommeren over at være i særklasse på jobbet til at være den, vendinden altid søger råd hos. Men nu falder Susan helt fra hinanden, og da hendes chef hurtigt diagnosticerer hende med stress, skaffer han Susan tid hos en anerkendt psykolog. Men Susan bliver ikke bedre - tværtom. Susans raserianfald er så voldsomme, at både hendes mand og veninden bliver skræmt, og samtidig begynder Susan at tale umådelig meget om psykologen. Peter forsøger at hente hjælp hos sin tætte veninde, men også hun har store problemer at slås med, og inden Peter får gjort noget, vælter det hele.
Persongalleriet er smalt, men det fungere antalsmæssigt rigtig fint i forhold til handlingen. Jeg havde dog problemer med realismen, først og fremmest synes jeg Peter virker naiv og temmelig passiv. Jeg finder aldrig rigtig ind under huden på Susan, jeg kan ikke finde ud af hendes voldsomme temperament, og faktisk kan jeg ikke relatere til figurerne ligesom jeg heller ikke bryder mig om dem. Jeg var med et langt stykke, men jeg synes, det virker som om, der er for meget der skal med i slutningen - det bliver simpelthen for meget for mig.
Jeg ville faktisk gerne have læst romanen som en fortælling om det syge sind, her bliver historien viklet ind i thriller genren, og det ødelagde oplevelsen for mig. Dels er plottet alt for let at udregne og dels bliver dialoger og handlinger for kunstige. Jeg vil klart foretrække en smallere handling, hvor der i stedet bliver gået helt i dybden med psyken.
Romanen er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Fortællerne er essensen af persongalleriet, og trods skift, er det herligt let at gå til.
En pige fortæller om sin opvækst i en sekt. Her er det den ældste, der bestemmer, og følger man ikke hans skrappe regler, er vold en direkte konsekvens. I nutiden er Susan Hansson ved at arrangere sin datters konfirmation, men hun er rasende på alt og alle, specielt sin mand Peter. Susan kan ikke finde glæde i noget mere, hun der ellers mener at have styr på alt, fra at skjule sin krop om sommeren over at være i særklasse på jobbet til at være den, vendinden altid søger råd hos. Men nu falder Susan helt fra hinanden, og da hendes chef hurtigt diagnosticerer hende med stress, skaffer han Susan tid hos en anerkendt psykolog. Men Susan bliver ikke bedre - tværtom. Susans raserianfald er så voldsomme, at både hendes mand og veninden bliver skræmt, og samtidig begynder Susan at tale umådelig meget om psykologen. Peter forsøger at hente hjælp hos sin tætte veninde, men også hun har store problemer at slås med, og inden Peter får gjort noget, vælter det hele.
Persongalleriet er smalt, men det fungere antalsmæssigt rigtig fint i forhold til handlingen. Jeg havde dog problemer med realismen, først og fremmest synes jeg Peter virker naiv og temmelig passiv. Jeg finder aldrig rigtig ind under huden på Susan, jeg kan ikke finde ud af hendes voldsomme temperament, og faktisk kan jeg ikke relatere til figurerne ligesom jeg heller ikke bryder mig om dem. Jeg var med et langt stykke, men jeg synes, det virker som om, der er for meget der skal med i slutningen - det bliver simpelthen for meget for mig.
Jeg ville faktisk gerne have læst romanen som en fortælling om det syge sind, her bliver historien viklet ind i thriller genren, og det ødelagde oplevelsen for mig. Dels er plottet alt for let at udregne og dels bliver dialoger og handlinger for kunstige. Jeg vil klart foretrække en smallere handling, hvor der i stedet bliver gået helt i dybden med psyken.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar