AF Rebecka Edgren Aldén
370 sider Modtryk
Forfatteren er svensk journalist og redaktør på et dameblad. Den ottende dødssynd er hendes romandebut - Læs mere om forfatteren her
Romanen er domestic noir, en psykologisk spændingsroman, der til fulde lever op til genren. Romanen er virkelig levende og meget velskrevet, jeg forsvandt ind i universet fra første færd, og kunne faktisk bare læne mig tilbage og "nyde" turen.
Nora er en succesfuld foredragsholder og forfatter af selvhjælpsbøger. Efter en ulykke for ti år siden, hvor hun mirakuløst overlevede, har Nora vendt ulykken til noget positivt og lever nu godt af, at fortælle andre mennesker, hvordan de ikke skal leve. Nora bor sammen med sin mand Frank, der også er hendes agent, og deres to børn. Alt er som Nora vil have det, hendes naboer ser op til hende, hun lever en stor del af sit liv på de sociale medier, hvor hun har travlt med at udstille sig selv bedst muligt, så alle kan beundre hende. Men en dag flytter Klara ind overfor, og den nye genbo falder ikke på halen over Nora, hun ser derimod ud til at være ualmindelig glad for Noras børn og Noras mand. Den ellers selvsikre Nora bliver usikker og føler sig utilpas ved Nora, og da der er gået huld på facaden kommer tankerne tilbage, alle de tanker, Nora møjsommeligt har brugt år på at gemme væk. Hvad er det Klara gør ved Nora og familien, og er der rent faktisk nogen der holder øje med Nora, eller er det hele et produkt af Noras fantasi?
Nora er omdrejningspunktet i fortællingen, hun er portrætteret levende og helt tæt på. Jeg kan virkelig ikke lide denne narcissistiske kvinde, der lukker øjnene for alle hendes egne fejl og mangler, for samme åndedrag at fordømme alle andre, for ikke at rette ind efter Noras hoved. Som regel har jeg meget svært ved at læse romaner, hvor jeg ikke kan relatere til hovedpersonen, men hele præmissen i den ottende dødssynd er de modstridende følelser, der opstår af hovedpersonens personlighed. Samtlige figurer er levende og realistiske, så selv om Nora er hovedperson, er universet beboet af solide figurer.
Jeg holder meget af denne genre, og fik igen en virkelig stærk læseoplevelse, hen mod slutningen synes jeg, at forfatteren slap tøjlerne en smule, handlingen blev en smule urealistisk og faktisk nåede jeg at ærgre mig over den lidt letbende løsning. Men så evner Aldén alligevel at samle de solide tråde op igen, og runde af med en slutning, der sætter hele romanen i relief. Jeg vil glæde mig til mere fra den hånd fremover.
© Bognørden
Romanen er domestic noir, en psykologisk spændingsroman, der til fulde lever op til genren. Romanen er virkelig levende og meget velskrevet, jeg forsvandt ind i universet fra første færd, og kunne faktisk bare læne mig tilbage og "nyde" turen.
Nora er en succesfuld foredragsholder og forfatter af selvhjælpsbøger. Efter en ulykke for ti år siden, hvor hun mirakuløst overlevede, har Nora vendt ulykken til noget positivt og lever nu godt af, at fortælle andre mennesker, hvordan de ikke skal leve. Nora bor sammen med sin mand Frank, der også er hendes agent, og deres to børn. Alt er som Nora vil have det, hendes naboer ser op til hende, hun lever en stor del af sit liv på de sociale medier, hvor hun har travlt med at udstille sig selv bedst muligt, så alle kan beundre hende. Men en dag flytter Klara ind overfor, og den nye genbo falder ikke på halen over Nora, hun ser derimod ud til at være ualmindelig glad for Noras børn og Noras mand. Den ellers selvsikre Nora bliver usikker og føler sig utilpas ved Nora, og da der er gået huld på facaden kommer tankerne tilbage, alle de tanker, Nora møjsommeligt har brugt år på at gemme væk. Hvad er det Klara gør ved Nora og familien, og er der rent faktisk nogen der holder øje med Nora, eller er det hele et produkt af Noras fantasi?
Nora er omdrejningspunktet i fortællingen, hun er portrætteret levende og helt tæt på. Jeg kan virkelig ikke lide denne narcissistiske kvinde, der lukker øjnene for alle hendes egne fejl og mangler, for samme åndedrag at fordømme alle andre, for ikke at rette ind efter Noras hoved. Som regel har jeg meget svært ved at læse romaner, hvor jeg ikke kan relatere til hovedpersonen, men hele præmissen i den ottende dødssynd er de modstridende følelser, der opstår af hovedpersonens personlighed. Samtlige figurer er levende og realistiske, så selv om Nora er hovedperson, er universet beboet af solide figurer.
Jeg holder meget af denne genre, og fik igen en virkelig stærk læseoplevelse, hen mod slutningen synes jeg, at forfatteren slap tøjlerne en smule, handlingen blev en smule urealistisk og faktisk nåede jeg at ærgre mig over den lidt letbende løsning. Men så evner Aldén alligevel at samle de solide tråde op igen, og runde af med en slutning, der sætter hele romanen i relief. Jeg vil glæde mig til mere fra den hånd fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar