AF Jeanette Winterson
288 sider Modtryk
I anledning af, at det i år er 400 året for Shakespeares død, er der skrevet nyfortolkninger af nogle af hans værker. Tidens kløft er en ny version af Vintereventyret.
Historien er yderst levende og meget velskrevet, sproget flyder og både figurer og helhed giver et rigtig fint billede af en nutidig familieintrige.
I London er vennerne Leo og Xeno ved at etablere et firma sammen, de har kendt hinanden siden barndommen, og har altid været tætte. Leo forelsker sig i den smukke franske sangerinde MiMi, de gifter sig og får sønnen Milo. Men da MiMi venter deres andet barn, mistænker Leo Xeno for at have en affære med MiMi. Leo er forblændet af jalousi og ender med at forsøge at slå Xeno ihjel. Xeno flygter til USA, hvor hans søn bor, og Leo beslutter at sende sin nyfødte datter Perdita over til Xeno, da han er sikker på, at Perdita er Xenos.
På den anden side af Atlanten sidder enkemanden Shep med sin søn Clo, han er musiker på en bar, og da han en sen nat er på vej hjem sammen med sønnen, er de vidner til et overfald. De finder en lille pige i hospitalets babylem (hvor mødre kan aflevere deres spædbørn, hvis de ikke selv kan tage sig af dem) ingen har taget sig af barnet i lemmen, så Shep beslutter at tage pigen med hjem og adoptere hende. Årene går, og da Perdita er blevet myndig, er tiden kommet til at afsløre de sidste detaljer for hende. Så må fremtiden vise om der er rum for tilgivelse og en fremtid for alle de implicerede.
Jeg hører, med skam at melde, til de, der ikke har læst den originale historie. Jeg har derfor ingen sammenligningsgrundlag, men har udelukkende kunne bedømme Tidens kløft, ud fra den øjeblikkelige læseoplevelse. Og den var god, figurerne solide, sproget virkelig godt og så fornemmede jeg klart det originale vintereventyr, og forfatterens store kærlighed til Shakespeares værk. En virkelig god nyfortolkning, der bare kalder på at bliv læst.
© Bognørden
I anledning af, at det i år er 400 året for Shakespeares død, er der skrevet nyfortolkninger af nogle af hans værker. Tidens kløft er en ny version af Vintereventyret.
Historien er yderst levende og meget velskrevet, sproget flyder og både figurer og helhed giver et rigtig fint billede af en nutidig familieintrige.
I London er vennerne Leo og Xeno ved at etablere et firma sammen, de har kendt hinanden siden barndommen, og har altid været tætte. Leo forelsker sig i den smukke franske sangerinde MiMi, de gifter sig og får sønnen Milo. Men da MiMi venter deres andet barn, mistænker Leo Xeno for at have en affære med MiMi. Leo er forblændet af jalousi og ender med at forsøge at slå Xeno ihjel. Xeno flygter til USA, hvor hans søn bor, og Leo beslutter at sende sin nyfødte datter Perdita over til Xeno, da han er sikker på, at Perdita er Xenos.
På den anden side af Atlanten sidder enkemanden Shep med sin søn Clo, han er musiker på en bar, og da han en sen nat er på vej hjem sammen med sønnen, er de vidner til et overfald. De finder en lille pige i hospitalets babylem (hvor mødre kan aflevere deres spædbørn, hvis de ikke selv kan tage sig af dem) ingen har taget sig af barnet i lemmen, så Shep beslutter at tage pigen med hjem og adoptere hende. Årene går, og da Perdita er blevet myndig, er tiden kommet til at afsløre de sidste detaljer for hende. Så må fremtiden vise om der er rum for tilgivelse og en fremtid for alle de implicerede.
Jeg hører, med skam at melde, til de, der ikke har læst den originale historie. Jeg har derfor ingen sammenligningsgrundlag, men har udelukkende kunne bedømme Tidens kløft, ud fra den øjeblikkelige læseoplevelse. Og den var god, figurerne solide, sproget virkelig godt og så fornemmede jeg klart det originale vintereventyr, og forfatterens store kærlighed til Shakespeares værk. En virkelig god nyfortolkning, der bare kalder på at bliv læst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar