tirsdag den 21. juni 2016

Svinene

AF Carl-Johan Vallgren


342 sider Modtryk

Forfatteren har skrevet en række romaner og vandt en pris i 2002. Skyggedrengen er hans første thrillerudgivelse, og Svinene er en selvstændig fortsættelse til den.

Jeg var begejstret for forgængeren, så jeg havde set frem til denne efterfølger. Sproget er igen herligt flydende, fortællernes kapitler er korte og afgrænsede og det grundlæggende, let at holde styr på tid, sted og personer.

Katz lever et roligt liv, hvor han koncentrerer sig om sin IT virksomhed, han har holdt sig stoffri i mange år, men savner stadig rusen. Hans rolige liv tager en drastisk drejning, da de gamle venner havner i problemer: Jorma bliver fristet til at genoptage sit ellers afsluttede kriminelle liv, han takker ja til at begå et sidste røveri. Katzs gamle pusher Ramón bliver fundet død af en overdosis, kort efter af Katz har opdaget at Ramón og kæresten Jenny er kommet til rigtig mange penge. Men Katz er sikker på, at Ramóns død ikke er en ulykke, og da kæresten Jenny samtidig er forsvundet, tvinges Katz til at grave dybere ned i sagen, og pludselig drejer flere skæbner igen ind på samme vej, og ungdomstrioen bliver igen fuldtallige da også Eva indblandes i sagerne. Katz, Eva og Jorma må derfor på hver deres måde ind og lede i gemmer, der rummer grusomme begivenheder, og kommer til at få yderst alvorlige konsekvenser. 

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme - det synes jeg faktisk er forbedret her i Svinene. Figurerne er levende, og jeg kunne relatere til dem, historien er rig på begivenheder og jeg synes faktisk det lykkes forfatteren at holde figurerne på jorden. Ingen supermennesker eller lette løsninger, og det er et virkelig stort plus. Og faktisk var dette en af de romaner, der virkelig gav anledning til undren hos mig selv under læsningen, for jeg kunne faktisk ikke rigtig lide figurene, specielt ikke Eva, men jeg var med dem og mærkede dem - det er altid herligt at få rystet op i rammerne.

Til gengæld fik jeg ikke mærket spændingen, jeg synes, der er for mange spor i sporet, og derved blev det ind imellem en smule for bredt for mig. Men romanen fangede fra start til slut, og læsere, der ikke har læst forgængeren, kan sagtens starte her. For der er en rigtig fin forklaring til forhistorien, og derfor er det befriende let at komme ind i universet.  En solid roman, der igen lover godt for fremtidige udgivelser.




Tidligere udkommet i serien om Danny Katz:

Skyggedrengen:

Skyggedrengen er den første i en planlagt serie om Danny Katz.
Den er velskrevet, sproget flyder og spændingsniveauet er højt. Den fanger fra første færd.

Katz er en klokkeren stereotyp: Tidligere narkoman, en fortid i hæren og nogle få gamle venner, der meget heldigt dukker op når nøden er størst; Eva en gammel ungdomskæreste, der nu arbejder for anklagemyndigheden, og en ven fra fængslet. Alle personer er levende, miljøet i Sverige er realistisk, hvorimod jeg måske nok synes at alt i og omkring Den Dominikanske Republik bliver en kende for urealistisk og tynd.

Plottet holder ganske fint, dog er man tidligt klar over essensen i sagen, det gør faktisk ikke det store, men slutningen bliver for roddet, og virker lidt hurtigt skrevet - det kunne sagtens have været uddybet lidt bedre, ligesom enkelte løsninger virker lidt for lette.

Men alt i alt var det en rigtig god underholdning, den er hurtig læst, dels på grund af det gode skrivemåde og dels da spændingen er høj, så jeg vil helt sikkert anbefale denne debut - og glæde mig til den næste i serien.



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar