AF Thomas Enger
335 sider Modtryk
Banesår er femte og afsluttende bind i serien om Henning Juul, jeg har været virkelig begejstret for hele serien, så både forventninger og glæde var stor da jeg kastede mig
over denne sidste. Læs mere om forfatteren her
Præcis som de forgående, er også denne sidste i serien både velskrevet, levende og med et sprog, der bare flyder - og indbyder til at læse til sidste side.
Journalisten Henning har fundet bevis for, at hans søster, den tidligere justitsminister, var til stede ude foran han lejlighed, 10 minutter før der udbrød brand, den brand, der kostede sønnen Jonas livet. Så Henning er nødt til at konfrontere søsteren med fakta, og håber så, at hun er nøglen til at Henning endelig kan løse sagen om sønnens død. Samtidig er ekskonen Nora og kollegaen Ivar i gang med forberedelserne til deres kommende barn, men Ivar kan ikke lade Hennings sag ligge, Ivar er på sporet af de Norske bagmænd, der er indblandet i flere drab, og er i gang med at udrydde sig selv. Men Ivar er ikke klar over, hvor tæt han er på, og det viser sig hurtigt, at de, der har forsøgt at slå Henning ihjel, ikke har opgivet, og nu også går efter andre i Hennings omgangskreds. Spørgsmålet er så, om Henning endelig lykkedes med at finde sønnens mordere, og hvor mange dødsfald, der stadig mangler at bliver effektueret.
Persongalleriet er mangfoldigt, de fleste er gengangere fra de tidligere i serien, og alle er spillevende, yderst realistiske og i det hele taget, figurer, som læseren kan relatere til.
Politiets arbejde er realistisk, ingen hovsa-løsninger eller lette opklaringer. Læseren er med på sidelinjen hele vejen, og de steder, der er tvivlsspørgsmål om personers oprigtighed, er spændingen og realiteten stadig indtakt. Plottet startede i bind 1 og forsøges opklaret her i bind 5. Spændingen har været indtakt hele vejen igennem, og selv om det er længe siden, jeg læste bind 4, kom jeg lynhurtigt tilbage i universet.
De forgående har kunnet læses udenfor rækkefølge, det kan denne muligvis også, da der igen er et plot i plottet, men jeg vil så afgjort anbefale at læse serien fra en ende af. Ikke blot er dette er helt fantastisk velskrevet krimiserie, fyldt med konspirationsteorier, det er også en serie, der fortæller om den menneskelige udvikling hos mennesker i krise.
Jeg har det ambivalent med Banesår; på den ene side, var det på tide, at sagen blev forsøgt endelig opklaret. Men på den anden side, er det trist at tage afsked med Henning. Jeg kunne sagtens have fulgt ham og hans genvordigheder, længe endnu. Men faktum er, at dette er afslutningen, og dertil må jeg bare sige: hvilket brag - det er en afslutning, der passer så fint til helheden. Og så vil jeg sige: tak, for mange timers super underholdning.
Tidligere udkommet i serien:
Præcis som de forgående, er også denne sidste i serien både velskrevet, levende og med et sprog, der bare flyder - og indbyder til at læse til sidste side.
Journalisten Henning har fundet bevis for, at hans søster, den tidligere justitsminister, var til stede ude foran han lejlighed, 10 minutter før der udbrød brand, den brand, der kostede sønnen Jonas livet. Så Henning er nødt til at konfrontere søsteren med fakta, og håber så, at hun er nøglen til at Henning endelig kan løse sagen om sønnens død. Samtidig er ekskonen Nora og kollegaen Ivar i gang med forberedelserne til deres kommende barn, men Ivar kan ikke lade Hennings sag ligge, Ivar er på sporet af de Norske bagmænd, der er indblandet i flere drab, og er i gang med at udrydde sig selv. Men Ivar er ikke klar over, hvor tæt han er på, og det viser sig hurtigt, at de, der har forsøgt at slå Henning ihjel, ikke har opgivet, og nu også går efter andre i Hennings omgangskreds. Spørgsmålet er så, om Henning endelig lykkedes med at finde sønnens mordere, og hvor mange dødsfald, der stadig mangler at bliver effektueret.
Persongalleriet er mangfoldigt, de fleste er gengangere fra de tidligere i serien, og alle er spillevende, yderst realistiske og i det hele taget, figurer, som læseren kan relatere til.
Politiets arbejde er realistisk, ingen hovsa-løsninger eller lette opklaringer. Læseren er med på sidelinjen hele vejen, og de steder, der er tvivlsspørgsmål om personers oprigtighed, er spændingen og realiteten stadig indtakt. Plottet startede i bind 1 og forsøges opklaret her i bind 5. Spændingen har været indtakt hele vejen igennem, og selv om det er længe siden, jeg læste bind 4, kom jeg lynhurtigt tilbage i universet.
De forgående har kunnet læses udenfor rækkefølge, det kan denne muligvis også, da der igen er et plot i plottet, men jeg vil så afgjort anbefale at læse serien fra en ende af. Ikke blot er dette er helt fantastisk velskrevet krimiserie, fyldt med konspirationsteorier, det er også en serie, der fortæller om den menneskelige udvikling hos mennesker i krise.
Jeg har det ambivalent med Banesår; på den ene side, var det på tide, at sagen blev forsøgt endelig opklaret. Men på den anden side, er det trist at tage afsked med Henning. Jeg kunne sagtens have fulgt ham og hans genvordigheder, længe endnu. Men faktum er, at dette er afslutningen, og dertil må jeg bare sige: hvilket brag - det er en afslutning, der passer så fint til helheden. Og så vil jeg sige: tak, for mange timers super underholdning.
Tidligere udkommet i serien:
1. Skindød
2. Fantomsmerte
Hold nu fast, der er gang i denne 2. del i Henning Juul serien.
Det er en god gedigen krimi, en rigtig pageturner, hvor teksten flyder og læseren er på fra side etNye læsere kan sagtens starte her, men jeg er nu glad for at have været med fra starten.
Persongalleriet er stort og selv om beskrivelserne ikke når op på Karin Wahlberg niveau, er det en rigtig god læseoplevelse. Vi er primært under huden på Henning, men snuser også til nogle af de fortløbende personer. Der er en lille smule: Ja ja, en journalist, der opklarer forbrydelsen i stedet for politiet, over handlingen. Men jeg synes faktisk den holder hele vejen, dette til trods.
Jeg var rigtig godt underholdt, og glæder mig til den næste i serien.
3. Blodrus:
Denne tredje i serien, fortsætter hvor den forgående slap:
Sproget flyder, replikkerne er realistiske og falder naturligt og frem for alt flyder helheden, så siderne vender sig selv – og krimien er læst på rekordtid
Denne gang får vi løftet lidt af sløret for, hvorfor Henning ikke ser sin søster, og har et meget anstrengt forhold til moderen – Det virker rigtig godt, at vi følger lidt af søsterens bevægegrunde sideløbende med mordene.
Selve plottet, eller dem begge, holder hele vejen. Der bygges løbende op, vi er med på sidelinjen og da trådene samles til slut, er det med os helt tæt på… Politidelen er i orden, og frem for alt har Henning ikke en utopisk rolle i den. Jeg glæder mig til den næste i serien – og den må gerne komme meget snart
4. Våbenskjold Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar