fredag den 8. januar 2016

Hvor fire veje mødes

AF Tommi Kinnunen


316 sider Rosinante


Dette er forfatterens debut som romanforfatter, han har tidligere skrevet både skuespil og kabareter. Ved siden af forfatterskabet arbejder han som lærer i det østlige Finland. Romanen er en bestseller hjemme i Finland og solgt til mange lande, så forventningerne var så afgjort i top inden jeg startede på fortællingen.

Og lad mig blot starte med af fastslå, at jeg til fulde fik indfriet alle forventninger. Romanen er yderst velskrevet, sproget flyder legende let, handlingen fanger fra start til slut og så er romanen så levende, at jeg netop har tilbragt små 100 år i Finland. Sporerne belyder familiehistorien fra fire sider, nogle gange samme sag fra flere sider, andre gange nye vinkler og det, den portrætteredes liv er fyldt med gennem livet.

Romanen har ligesom titlen antyder, fire spor. Det er punktnedslag i fire menneskeliv. Den unge jordemoder Maria kommer til den lille sogneby i 1895, hun har måtte efterlade sit barn mod betaling, og er nu tvunget til at starte forfra i denne lille by. Maria bygger sig et hus, får en datter udenfor ægteskab og bliver efterhånden en anerkendt jordemoder. Datteren Lahja vokser op i et trygt og godt hjem, men da hun også en dag står med en graviditet og ingen mand, træder hendes mor ind og blander sig i Lahjas liv. Nogle år efter er Lahja gift med Onni, som har adopteret Lahjas datter og derudover har de fået to børn mere. Onni er en varm og kærlig far, Maria er vild med sin svigersøn, men da han kommer hjem, højt dekoreret, efter 2. verdenskrig, er Onni som forvandlet. Parret skændes konstant, og da Maria dør, er der ingen til at gyde olie på de rørte vande. Onni tager hele tiden ind til storbyen, under dække af at hente byggematerialer, men Lahja tror ikke på Onnis forklaringer - og en dag kommer han ikke tilbage. Da Onni er væk flytter Onni og Lahjas eneste søn ind i huset til mor/svigermor, svigerdatteren Kaarina er en varm og kærlig kvinde, men forholdet til Lahja bliver aldrig rigtig godt, for Lahja er en bitter kvinde, der kun evner at skabe utryghed og kommandere med alle omkring hende. Kampene er mange og lange, men det lykkedes alligevel Kaarina at skabe et nogenlunde tåleligt miljø, men rigtig godt bliver det aldrig, for denne familie taler ikke sammen længere - og så er det svært at finde fælles fodslag.

Dette var en af de sjældne oplevelser, hvor jeg var inde i universet fra første linje. Jeg behøvede ikke tid til at pejle mig ind, jeg var der. Familiehistorien fanger med det samme, og samtidig er dette også en fortælling om vilkårene i det nordlige Finland gennem et århundrede. 

Familien er dybt dysfunktionel, ikke pga. vold eller druk, men ganske simpelt fordi, familien ikke evner at tale sammen. Det bliver derfor fire liv fyldt med frustrationer, glæder og mange sorger. Ingen vil egentlig nogen, noget ondt, men da de ikke taler sammen og ser hinanden, er deres liv dømt til at blive mere sorte end hvide.

Romanen er en dyster Finsk familiesaga. Men trods det dystre er den på ingen måder tung - tværtom. Det er en helt fantastisk velfortalt historie, der er vedkommende, med bundsolide personportrætter. At det også er en debut lover rigtig godt for fremtidige udgivelser, men med denne kvalitet er jeg nødt til at sige, at barren er sat endog meget højt til komende romaner. Dette er afgjort en mustread, der skal havde de varmeste anbefalinger.

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar