AF Karen Thisted
197 sider Politikens Forlag
Karen Thisted har, udover sit journalistiske virke, skrevet en del bøger, om andre og også om hende selv. Jeg læste "Så skal der leves" og var meget begejstret, derfor
var denne nyeste naturligvis en af de biografier jeg bare skulle læse.
Denne gang har Thisted valgt at samle små anekdoter fra sit liv, de er letlæselige, meget levende (Thisted skriver som hun taler) og frem for alt ærlige.
Karen Thisted har levet et begivenhedsrigt liv, og det er nogle af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på hende, som hun deler i denne lille samling. Her er fortællingen om forældrenes kamp for at få hinanden, Karens livslange kamp med angst og depressioner, og hvordan hun ser på behandlingen af dem. Der er en nytårsnat i London med Bill Cosby, et grusomt møde med banken, der forlanger at Karen sælger sit hjem og går på pension. Og så er der flere små kærlighedserklæringer til vennerne og barnebarnet. De manglende rengøringsevner stiller hun til frit skue ligesom jagten på den slanke krop har fyldt meget. Dernæst fortæller Karen, hvilket køn hun gerne vil have i sit næste liv, og endelig at hun, hvis hun skal herfra nu, vil dø som et lykkeligt menneske. Kort sagt; en stor blanding af op og nedture og livsanskuelser.
Jeg har som sagt læst Karens erindringer og fandt dem yderst velskrevede og meget vedkommende, jeg synes sådan set også, at denne samling er fin - Men jeg savner en mere stringent linje, for det bliver sådan lidt overfladisk og lidt for rodet. Jeg ville elske at drikke en kop kaffe med denne herlige kvinde, men jeg fik ikke noget nyt ud af at læse denne bog.
Jeg tager hatten af for den hudløse ærlighed, for Karen Thisted fortæller uden filter om hendes svage sider og hendes misundelse. Men faktisk synes jeg, de svære stunder overskygger glæden, og forstår faktisk ikke helt, at titlen er lig med, hvordan Karen har det.
Men underholdende var det, og hurtigt læst. For Karen Thisted er stadigvæk en virkelig stærk formidler, og hun har stadig meget på sinde.
© Bognørden
Karen Thisted har levet et begivenhedsrigt liv, og det er nogle af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på hende, som hun deler i denne lille samling. Her er fortællingen om forældrenes kamp for at få hinanden, Karens livslange kamp med angst og depressioner, og hvordan hun ser på behandlingen af dem. Der er en nytårsnat i London med Bill Cosby, et grusomt møde med banken, der forlanger at Karen sælger sit hjem og går på pension. Og så er der flere små kærlighedserklæringer til vennerne og barnebarnet. De manglende rengøringsevner stiller hun til frit skue ligesom jagten på den slanke krop har fyldt meget. Dernæst fortæller Karen, hvilket køn hun gerne vil have i sit næste liv, og endelig at hun, hvis hun skal herfra nu, vil dø som et lykkeligt menneske. Kort sagt; en stor blanding af op og nedture og livsanskuelser.
Jeg har som sagt læst Karens erindringer og fandt dem yderst velskrevede og meget vedkommende, jeg synes sådan set også, at denne samling er fin - Men jeg savner en mere stringent linje, for det bliver sådan lidt overfladisk og lidt for rodet. Jeg ville elske at drikke en kop kaffe med denne herlige kvinde, men jeg fik ikke noget nyt ud af at læse denne bog.
Jeg tager hatten af for den hudløse ærlighed, for Karen Thisted fortæller uden filter om hendes svage sider og hendes misundelse. Men faktisk synes jeg, de svære stunder overskygger glæden, og forstår faktisk ikke helt, at titlen er lig med, hvordan Karen har det.
Men underholdende var det, og hurtigt læst. For Karen Thisted er stadigvæk en virkelig stærk formidler, og hun har stadig meget på sinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar