AF Mary McCarthy
432 sider Lindhardt & Ringhof
Romanen er en nyudgivelse af den amerikanske klassiker, der dels blev bandlyst i flere lande og dels var inspiration til Sex and the City. Forfatteren har skrevet både erindringer, essays og romaner og var kendt som "damen med barberbladet"
Gruppen er skrevet i et herligt tidstro sprog, jeg havde en smule problemer med at holde styr på gruppen i begyndelsen, men efterhånden kom jeg helt ind på dem, og kunne nyde denne herlige roman om otte studiekammerater.
De otte kvinder har læst sammen på Vassar kollege i New York, de er stort set alle fra velstillede familier og er nu mødtes igen, til en af kvindernes bryllup. Året er 1933 depressionen har hærget Amerika, men de unge kvinder har stor tiltro til fremtiden og dem selv. Kay skal giftes med Harald, den norske mand, der venter på et gennembrud som manuskriptforfatter på teateret. Syv år går, hvor vi følger flere af kvindernes liv, det være sig de første seksuelle erfaringer, over prævention, jagten på de rigtige mænd, amning, børneopdragelse og de politiske strømninger op til og under nazisternes hærgen. Kvinderne er meget forskellige af sind, men alligevel skræmmende ens i deres naivitet og manglende evner til at stå på egne ben. Da de syv år er passeret mødes kvinderne igen, Kay er igen dagens hovedperson, men denne gang er det til hendes begravelse. Gruppen er trådt sammen igen, men er der egentlig sket en forandring med dem, og hvilke bevægegrunde har de, hver især, til at mindes Kay?
Persongalleriet er mangfoldigt, det gælder om at holde tungen lige i munden. Men efterhånden som figurerne udfoldede sig, kunne jeg føle dem, på godt og ikke mindst ondt. For dette er lige så meget en fortælling om datidens metoder indenfor f.eks. psykiatrien, barnepleje og samfundet generelt. Jeg fik i den grad brug for det meste af følelsesregisteret, for romanen er yderst levende i sine beskrivelser.
Kort sagt; en rejse tilbage til 30´ernes Amerika, fordomme, uvidenhed og middelklasse i en stor grusom sammenblanding, hvor også dumhed figurerer højt på listen. Jeg kan sagtens se forargelsen over de detaljerede sex scener, og de lidet skjulte karikaturer, det er godt ramt, det var underholdende og har du endnu ikke læst den, så er her chancen.

© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar