fredag den 22. januar 2016

Brændte sjæle

AF Inger Wolf



333 sider People´s Press

Inger Wolf har skrevet serien om den jyske politimand Daniel Trokic Læs mere her. Brændte sjæle er første bind i en ny serie, jeg har været med fra start, og da jeg har været godt underholdt undervejs, har jeg set frem til mere fra denne hånd.

Denne nye serie starter på det sproglige område, præcis hvor den anden slap. Den er velskrevet, sproget flyder og er yderst letlæseligt. 

Christian Falk er psykolog, han arbejder på et forskningsprojekt om seriemordere, men derudover hjælper han politiet når de beder om det. Christian bliver tilkaldt af Henrik fra Østjyllands politi, da man finder et afkåret øre i en lejlighed i Århus. Lejlighedens ejer, den midaldrene Anton, er ingen steder at se. Men da teknikerne gennemgår lejligheden gør de et gruopvækkende fund, der gør, at politiet ikke længere er i tvivl om, at Anton er død - nu skal de så finde liget... og gerningsmanden. Samtidig finder politiet et stort lager af euforiserende svampe i lejligheden og Christian skal nu finde ud af, hvordan svampene passer ind i puslespillet. Men Christian har egen problemer at slås med, han finder ud af, at en af testpersonerne fra hans store forskningsprojekt, har opgivet falsk identitet, og Christian begynder at se en hvid Volvo alle steder - bliver han overvåget? Kort sagt, har Christian mere end rigeligt at se til, og i takt med at mordsagen udrulles, bliver det en kamp, der får stor betydning for Christian, både personligt og professionelt.

Inspirationen er formodentlig hentet hos det svenske makkerpar Hjort-Rosenfeldt. Christian Falk har mange lighedstegn med deres Sebastian Bergman. Christian Falk er en egenrådig mand, der ikke sætter sit lys under en skæppe, han har stor tiltro til egne evner, ikke mindst overfor kvinderne. Mit problem var, at jeg ikke kunne mærke figuren Christian, han er for meget skal og for lidt indhold. Han vader rundt i efterforskningen som det passer ham, får urealistisk meget snor, og er i det hele taget en figur jeg ikke bryder mig om. Ligeledes kunne jeg ikke mærke de øvrige figurer, de bliver for kunstige.

Politiet er naturligvis med hele vejen, trods det faktum, at det er psykologen, der er den altoverskyggende hovedperson. Mit problem var, at politiet er inkompetent, de laver utallige fejl, og fremstår langt mere som en karikatur end en realistisk partner. 

Plottet er sådan set rigtig fint, det er godt spundet. Men da jeg savnede realisme hele vejen igennem, blev handlingen aldrig spændende for mig. Der er mange spor - og sidespor. Måske også for mange, personligt ville jeg meget gerne have skåret drastisk ned på fyldet, og have haft en gedigen opklaring, som Wolf ellers har været garant for.

Nu har jeg jo læst serien om Trokic, jeg har været virkelig begejstret for de solide figurer og det realistiske politiarbejde. Derfor blev denne nye også en meget stor skuffelse for mig. Sproget er stadig super, plottet er fint, men jeg savnede reelle figurer og realisme. Så jeg håber forfatteren er i gang med at skrive sig ind på figurerne, og finder tilbage til fordums solide personportrætter og store realisme.



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar