AF Edward St Aubyn
267 sider gads forlag
Forfatteren bag de anmelderroste Patrick Melrose romaner, er tilbage. Denne gang med en satirisk roman om forfattere, forlag og alt derimellem.
En af verdens største litteraturpriser skal uddeles. Dommerpanelet bliver sammensat af tre kvinder og to mænd, der skal prøve at vælge mellem de 200 indsendte værker. Men det viser sig hurtigt, at panelet går til opgaven med meget forskellige metoder, og faktisk kan de ikke enes om ret meget andet end at være uenige. Det eneste, de rigtig har til fælles er, at de ikke har til hensigt at læse samtlige værker. Samtidig sidder der nogle ret forventningsfulde forfattere og venter. Flere af dem har allerede skrevet dere takketale, da de regner med at vinde prisen. Men så let skal de ikke for den indiske prins, og den anerkendte kvindelige forfatter, der bruger mænd som vi andre bruger strømper. Forlæggerne er ligeledes uenige om nogle af værkerne, og i det hele tager, virker det som om den pris er mere til besvær end glæde. Om det lykkedes at finde en vinder, hvordan det går de slagne og hvem der til sidst kan se sig selv i øjnene, skal jeg ikke afsløre her. Blot
konstatere, at snobberi og tilfældigheder synes at præge engelsk litteratur...
Jeg var meget begejstret for Melrose figurerne, og trods det, at denne lille satiriske fortælling, på mange måder er anderledes, så er der alligevel klare lighedspunkter. For figurerne er knivskarpe i portrætteringen, de er muligvis karikerede, men de er spillevende hos læseren. Og præcis som Melrose, er det mennesker, der har spidse albuer. Sproget er flydende og romanen er en af den slags, der ikke lægges før sidste side er vendt.
Bogen portrætterer et miljø, hvor misundelse og magtsyge er de gennemgående menneskelige egenskaber. Alle har egen agenda, og vil muligvis give køb på en smule eneret, men i det store hele, handler det om at vinde. Underholdende og herlig letlæselig.
En af verdens største litteraturpriser skal uddeles. Dommerpanelet bliver sammensat af tre kvinder og to mænd, der skal prøve at vælge mellem de 200 indsendte værker. Men det viser sig hurtigt, at panelet går til opgaven med meget forskellige metoder, og faktisk kan de ikke enes om ret meget andet end at være uenige. Det eneste, de rigtig har til fælles er, at de ikke har til hensigt at læse samtlige værker. Samtidig sidder der nogle ret forventningsfulde forfattere og venter. Flere af dem har allerede skrevet dere takketale, da de regner med at vinde prisen. Men så let skal de ikke for den indiske prins, og den anerkendte kvindelige forfatter, der bruger mænd som vi andre bruger strømper. Forlæggerne er ligeledes uenige om nogle af værkerne, og i det hele tager, virker det som om den pris er mere til besvær end glæde. Om det lykkedes at finde en vinder, hvordan det går de slagne og hvem der til sidst kan se sig selv i øjnene, skal jeg ikke afsløre her. Blot
konstatere, at snobberi og tilfældigheder synes at præge engelsk litteratur...
Jeg var meget begejstret for Melrose figurerne, og trods det, at denne lille satiriske fortælling, på mange måder er anderledes, så er der alligevel klare lighedspunkter. For figurerne er knivskarpe i portrætteringen, de er muligvis karikerede, men de er spillevende hos læseren. Og præcis som Melrose, er det mennesker, der har spidse albuer. Sproget er flydende og romanen er en af den slags, der ikke lægges før sidste side er vendt.
Bogen portrætterer et miljø, hvor misundelse og magtsyge er de gennemgående menneskelige egenskaber. Alle har egen agenda, og vil muligvis give køb på en smule eneret, men i det store hele, handler det om at vinde. Underholdende og herlig letlæselig.
Tidligere udkommet på gads forlag:
Glem det, Dårligt nyt, en smule håb Læs anmeldelsen her
Moders mælk, Til sidst.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar