lørdag den 15. oktober 2016

Eksperiment Eros

AF Liebe R.


159 sider Forlaget DreamLitt.

Under anden verdenkrig indstiller man et forsøg med karma stråler. Med Hitler som tydeligt bevis, ser man, at strålerne ikke har den ønskede effekt, men derimod frembringer bl.a. storhedsvanvid og manglende empatiske evner. Men forsøget skal gentages i 2016 - i Danmark. Her vælger man en af hvert køn og de nye tests går i gang. Aron bor alene i sit hus med en politibetjent som nærmeste nabo. Han er seksuelt understimuleret og har nu kastet sig over Aurora, som han har stalket i mange måneder og gjort klar til at tage til fange, så de kan leve i symbiose resten af deres dage. Et andet sted i Danmark sidder Frida, hun begynder at få det mærkeligt, med blackouts, opkastninger og så hører hun en stemme, der kalder på hendes hjælp. Men, hvordan vil forsøget gå denne gang, kommer der bivirkninger hos de udvalgte og hvor passer ind Frida med Aron og Aurora?

Romanen er opdelt i to dele, en del er afskrifter af forsøgene med karmastrålerne. Den anden del er Aron og Frida de skiftende fortællere. Sproget er yderst letlæseligt, meget ungt og med en hård og hadefuld retorik. Selv med handlingen i mente synes jeg, at sproget, sammen med stigende utopiske og kunstige dialoger og handlinger, bliver for umodent.

Figurerne kommer jeg aldrig ind under huden på. I begyndelsen ser jeg tydelige aftegninger til handlingen, men efterhånden som handlingen eskalerer, bliver de alt for kunstige i både ord og handling. 

En spændingsroman har et plot, således også denne. Og det holder faktisk, hvad det lover. At læseren skal helt hen til slutningen for at få opklaret, hvad der sker med fangen. Desværre mærkede jeg aldrig spændingen, idet den druknede i alt det kunstige. Jeg ser potentialet, men efterlyser meget mere realisme og dybde i figurer og handling, Eksperiment Eros blev desværre for utopisk for mig, og faldt helt igennem.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar