AF Øbro & Tornbjerg
351 sider Politikens Forlag
Dette er femte og selvstændige bind i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa.
Se mere om parrets tidligere udgivelser nederst - Læs mere om forfatterne her
Katrine har svært ved at komme sig over tabet af kæresten Jens, hun prøver at få det bedste ud af tingene sammen med sin nu toårige datter og faderen, der er flyttet fra England og til Danmark for at hjælpe til. Men da hun bliver sat på en ny sag, finder hun noget af sit gamle jeg frem igen. Den kontroversielle psykoterapeut Alice Milford findes dræbt i sin konsultation, hun er blevet slået ihjel med en håndlavet buste, der er lavet og forestiller hendes datter. Alice var både meget afholdt og meget kontroversiel, da hun gik imod medicinalindustrien og ville væk fra diagnoser og piller, der kun dæmper symptomerne. Katrine går sammen med sin nye kollega Naja, i gang med at gennemlæse klienthistorier, afhøre de mennesker, der var tæt på Alice. Meget hurtigt indskrænker de, de mistænkte, men sagen er ikke let at få hul på, og da der samtidig kommer nye oplysninger og trusler med i billedet, kommer Katrine pludselig i skudlinjen.
Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og nerve. Det har forfatterparret rettet op på i denne nyeste. Figurerne er solide, de er realistiske og selv om dette er en "rolig" og dybdeborende krimi synes jeg, at de igen har evnet at fange mig. Jeg vil lige fremhæve et meget stort plus i min bog: mange krimiforfattere forfalder til drama og benytter konstant ordet morder. Øbro & Tornbjerg er heldigvis ikke med på den vogn, de holder sig til realismen, her er det gerningsmand/person/kvinde - jeg er vild med det - TAK!
Pigen og vogteren har sit omdrejningspunkt i psykiatrien. Det er helt tydeligt, at parret har lavet en omfattende research. Fortællingen indeholder mange fagtermer og forklaringer, måske vil nogle læsere mene, at det er for mange. Jeg synes de balancerer på kanten, og køber hovedparten, da den er viklet fint ind i handlingen.
Sproget er, helt i vanlig stil, herligt flydende, letlæseligt og levende. Og så er politiets arbejde, med undtagelse af et par svipsere, igen realistisk og levende. Læseren er med hele vejen, plottet holder hele vejen og faktisk fungerer de dele rigtig godt. Endelig er dette en krimi, der sætter fokus på psykisk sårbare mennesker, og ikke mindst behandlingen af dem.
Jeg holder af at blive udfordret under læsningen, det blev jeg her og uagtet, hvordan læserne stiller sig i forhold til diagnoser og medicin. Så er det en roman, der sætter tankerne i gang og skaber debat. Nye læsere kan sagtens starte her, for handlingen kan fint stå alene, så kender du ikke parret kan du sagtens komme med ind i universet. de, der kender serien, kan godt begynde at glæde sig til gensynet. Fire meget store hjerter.
Katrine har svært ved at komme sig over tabet af kæresten Jens, hun prøver at få det bedste ud af tingene sammen med sin nu toårige datter og faderen, der er flyttet fra England og til Danmark for at hjælpe til. Men da hun bliver sat på en ny sag, finder hun noget af sit gamle jeg frem igen. Den kontroversielle psykoterapeut Alice Milford findes dræbt i sin konsultation, hun er blevet slået ihjel med en håndlavet buste, der er lavet og forestiller hendes datter. Alice var både meget afholdt og meget kontroversiel, da hun gik imod medicinalindustrien og ville væk fra diagnoser og piller, der kun dæmper symptomerne. Katrine går sammen med sin nye kollega Naja, i gang med at gennemlæse klienthistorier, afhøre de mennesker, der var tæt på Alice. Meget hurtigt indskrænker de, de mistænkte, men sagen er ikke let at få hul på, og da der samtidig kommer nye oplysninger og trusler med i billedet, kommer Katrine pludselig i skudlinjen.
Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og nerve. Det har forfatterparret rettet op på i denne nyeste. Figurerne er solide, de er realistiske og selv om dette er en "rolig" og dybdeborende krimi synes jeg, at de igen har evnet at fange mig. Jeg vil lige fremhæve et meget stort plus i min bog: mange krimiforfattere forfalder til drama og benytter konstant ordet morder. Øbro & Tornbjerg er heldigvis ikke med på den vogn, de holder sig til realismen, her er det gerningsmand/person/kvinde - jeg er vild med det - TAK!
Pigen og vogteren har sit omdrejningspunkt i psykiatrien. Det er helt tydeligt, at parret har lavet en omfattende research. Fortællingen indeholder mange fagtermer og forklaringer, måske vil nogle læsere mene, at det er for mange. Jeg synes de balancerer på kanten, og køber hovedparten, da den er viklet fint ind i handlingen.
Sproget er, helt i vanlig stil, herligt flydende, letlæseligt og levende. Og så er politiets arbejde, med undtagelse af et par svipsere, igen realistisk og levende. Læseren er med hele vejen, plottet holder hele vejen og faktisk fungerer de dele rigtig godt. Endelig er dette en krimi, der sætter fokus på psykisk sårbare mennesker, og ikke mindst behandlingen af dem.
Jeg holder af at blive udfordret under læsningen, det blev jeg her og uagtet, hvordan læserne stiller sig i forhold til diagnoser og medicin. Så er det en roman, der sætter tankerne i gang og skaber debat. Nye læsere kan sagtens starte her, for handlingen kan fint stå alene, så kender du ikke parret kan du sagtens komme med ind i universet. de, der kender serien, kan godt begynde at glæde sig til gensynet. Fire meget store hjerter.
Tidligere udkommet:
1. Skrig under vand
2. Djævlens ansigt:
3. Evas sidste nat:
4. Det norske job Læs anmeldelsen her
Ole Tornbjerg har desuden skrevet Drengen fra Godhavn Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar