AF Johan Harstad
317 sider Klim
Den norske forfatter har skrevet et utal af romaner, noveller og prosatekster. Darlah vandt en pris som bedste ungdomsroman, men er siden udgivet som voksenroman.
NASA afholder et tophemmeligt møde, på det møde drøfter de hemmelige gæster månebasen Darlah. For hvad offentligheden ikke ved, så er der siden første månelanding i 1969 blevet bygget en base i Stilhedens hav, på månen. Men basen har stået ubrugt hen siden starten af 1970 erne, da pengene slap op, nu skal der så skrabes penge ind, så projektet kan fortsættes. De hemmelige gæster beslutter derfor at udskrive en international konkurrence, hvor de søger tre teenagere, der skal op på månen og dokumentere deres rejse, så der kan skabes fornyet interesse for basen. Millioner af teenagere melder sig, men de tre heldige bliver Norske Mia, der synger i band og egentlig slet ikke vil afsted. Japanske Midori, der ser rumrejsen som hendes billet ud af Tokyo og endelig franske Antoine, der lider af kærestesorger efter han blev kasseret af drømmepigen. De tre unge mødes først på træningscenteret i Texas, så du får ikke lejlighed til at tale om nogle underlige hændelser de alle tre oplevede inden afrejsen. Vel ankommet til månebasen går det op for alle, mandskab og unge, at noget er helt galt og snart løber de ind i problemer, der viser sig at være mere farlige end nogen af dem nogensinde havde troet.
Sproget er flydende, romanen er yderst letlæselig og i øjenhøjde med målgruppen af unge teenagere. Romanens omdrejningspunkt er jo månen og en base deroppe, derfor har forfatteren indlemmet informationer om rummet, men de er ganske få og meget lette, og da det ikke er romanens egentlige tema, er de passende doseret.
Figurerne er teenagere, de er portrætteret med al den lethed, naivitet og selvoptagethed, der kendetegner den aldersgruppe. Tanker og handlinger er alderssvarende og vil med garanti vække genkendelse hos de unge læsere.
Genren er spænding/gys, som "voksen-læser" kunne jeg ikke føle spænding eller gys, handlingen blev for letbenet og banal for mig, men når jeg sætter mig ind i målgruppen, vil romanen med sikkerhed give et langt mere nuanceret billede end det jeg fik ud af læsningen. Så har du en teenager i huset eller omgangskredsen er dette et rigtig godt bud på en roman, der stikker ud af mængden og med sikkerhed vil give eftertanke.
© Bognørden
Sproget er flydende, romanen er yderst letlæselig og i øjenhøjde med målgruppen af unge teenagere. Romanens omdrejningspunkt er jo månen og en base deroppe, derfor har forfatteren indlemmet informationer om rummet, men de er ganske få og meget lette, og da det ikke er romanens egentlige tema, er de passende doseret.
Figurerne er teenagere, de er portrætteret med al den lethed, naivitet og selvoptagethed, der kendetegner den aldersgruppe. Tanker og handlinger er alderssvarende og vil med garanti vække genkendelse hos de unge læsere.
Genren er spænding/gys, som "voksen-læser" kunne jeg ikke føle spænding eller gys, handlingen blev for letbenet og banal for mig, men når jeg sætter mig ind i målgruppen, vil romanen med sikkerhed give et langt mere nuanceret billede end det jeg fik ud af læsningen. Så har du en teenager i huset eller omgangskredsen er dette et rigtig godt bud på en roman, der stikker ud af mængden og med sikkerhed vil give eftertanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar