AF Andreas Karker & Martin Hjort
286 sider People´s Press
Forfatterne er begge journalister. Karker er også medforfatteren bag biografien om LLR.
Læs mere om Andreas Karker her Læs mere om Martin Hjort her.
Inger Støjberg behøver næppe den store præsentation, der er ikke mange, der ikke ved hvem den kontante "venstre-kvinde" er og hvad hun står for politisk. Men, hvad har egentlig rundet denne politiker, som deler vandende i vores lille land. Inger er født i den lille nordjyske by Hjerk, hun er datter af en landmands-par og dermed også "født ind i venstre" Inger bruger barndommen på sport og sin farmor. Inger er en stille og konfliktsky pige, der hellere retter ind end tager en konfrontation, men da hun kommer på efterskole ændrer det sig og Inger får tanket "selvtillidskontoen" op. Allerede som 20 årig bliver Inger valgt ind i Viborg Amtsråd for Ventre, og derefter kører hun de direkte vej mod folketinget. Det lykkedes hende dog ikke at holde sig ude af interne konflikter og Inger ender med at kuppe den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens søn Henrik, væk fra formandsposten i Venstres Ungdom. Som 28 årig bliver Inger valgt til folketinget, men de første mange år "betaler" hun for kuppet i VU, da statsministeren sætter hende på bagerste række og helt uden for indflydelse. Det bliver dog ændret da Inger starter en indsamling til Dafur og heathunder statsministerfruen til opgaven. Herefter er vejen til Venstres top åben, og med små svinkeærinder på vejen er Inger i dag integrationsminister. Det område hun brænder for og som hun har skabt så stor debat omkring.
Bogens omslag viser en afslappet og smilende Inger. Hendes vartegn: den stramme hårknude i nakken, er skiftet ud med løsthængende hår, hvilket sender et klart signal om, at denne biografi skal vise andre og mere bløde sider end den hårde minister. Sproget er flydende og yderst letlæseligt og den stort set kronologiske orden gør bogen hurtig og underholdende at læse.
Desværre synes jeg slet ikke det lykkedes forfatterne at skabe et billede af mennesket Inger. Hun gentager flere gange i biografien, at hendes privatliv er privat. Det har jeg virkelig stor respekt for. Jeg ønsker ikke at snage i andres privatliv, men når man vælger at skrive en biografi om så ung en person som Inger, skal der virkelig være pondus i fortællingen, den skal skille sig ud - og det synes jeg desværre slet ikke den gør. Jeg savner at vide, hvorfor Inger valgte politik, hvorfor integration og indvandring blev det område hun har kastet sig over. Kort sagt mangler jeg indhold.
Nuvel, jeg vidste ikke, at Inger Støjberg har skrevet en bog om Sussi og Leo. Jeg vidste ej heller, at Esben Lunde Larsen forsøgte at vælte Inger, eller at Inger væltede Fogh junior. Men mange af de øvrige fakta fortællinger er almen kendt, og naturligvis kan Inger ikke udtale sig frit om magten og kampene i Venstre, hun har sin karriere at hytte. Men netop derfor savnede jeg meget mere kant og kritisk tilgang til Inger. Afskrivninger af Facebook-opslag og fakta var simpelthen ikke nok for mig.
Jeg måtte flere gange undres over forfatternes beskrivelser. Bl.a. skriver de "Vejene omkring Hjerk snor sig rundt i et let kupperet terræn mellem marker, der om sommeren, er skiftevis frodigt grønne og skriggule når rapsen blomstrer [...}
Eller når forfatterne gengiver en samtale, de ikke selv har deltaget i:
[...] "Inger, du er ikke sådan rigtig voksen"... "Hvorfor ikke det?" Spurgte Inger venligt.
Jeg manglede sådan set bare violinerne eller Morten Korch, så havde episoderne været hjemme. Det er første gang jeg har oplevet en sådan blødsødenhed og så banale og malende beskrivelser i en politisk biografi - og forhåbentlig også sidste.
Ifølge forfatterne måtte de flere gange spørge Inger Støjberg om hun ville medvirke til denne bog. De forbehold, hun må have siddet med, er blevet gjort til skamme. Der sidder med garanti en meget, meget glad Inger Støjberg inde på borgen. For denne bog er een lang og ukritisk hyldest til hende.
Som underholdning er bogen fin, men som politisk journalistik synes jeg faktisk den er utrolig tynd og meget skuffende.
© Bognørden
Inger Støjberg behøver næppe den store præsentation, der er ikke mange, der ikke ved hvem den kontante "venstre-kvinde" er og hvad hun står for politisk. Men, hvad har egentlig rundet denne politiker, som deler vandende i vores lille land. Inger er født i den lille nordjyske by Hjerk, hun er datter af en landmands-par og dermed også "født ind i venstre" Inger bruger barndommen på sport og sin farmor. Inger er en stille og konfliktsky pige, der hellere retter ind end tager en konfrontation, men da hun kommer på efterskole ændrer det sig og Inger får tanket "selvtillidskontoen" op. Allerede som 20 årig bliver Inger valgt ind i Viborg Amtsråd for Ventre, og derefter kører hun de direkte vej mod folketinget. Det lykkedes hende dog ikke at holde sig ude af interne konflikter og Inger ender med at kuppe den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens søn Henrik, væk fra formandsposten i Venstres Ungdom. Som 28 årig bliver Inger valgt til folketinget, men de første mange år "betaler" hun for kuppet i VU, da statsministeren sætter hende på bagerste række og helt uden for indflydelse. Det bliver dog ændret da Inger starter en indsamling til Dafur og heathunder statsministerfruen til opgaven. Herefter er vejen til Venstres top åben, og med små svinkeærinder på vejen er Inger i dag integrationsminister. Det område hun brænder for og som hun har skabt så stor debat omkring.
Bogens omslag viser en afslappet og smilende Inger. Hendes vartegn: den stramme hårknude i nakken, er skiftet ud med løsthængende hår, hvilket sender et klart signal om, at denne biografi skal vise andre og mere bløde sider end den hårde minister. Sproget er flydende og yderst letlæseligt og den stort set kronologiske orden gør bogen hurtig og underholdende at læse.
Desværre synes jeg slet ikke det lykkedes forfatterne at skabe et billede af mennesket Inger. Hun gentager flere gange i biografien, at hendes privatliv er privat. Det har jeg virkelig stor respekt for. Jeg ønsker ikke at snage i andres privatliv, men når man vælger at skrive en biografi om så ung en person som Inger, skal der virkelig være pondus i fortællingen, den skal skille sig ud - og det synes jeg desværre slet ikke den gør. Jeg savner at vide, hvorfor Inger valgte politik, hvorfor integration og indvandring blev det område hun har kastet sig over. Kort sagt mangler jeg indhold.
Nuvel, jeg vidste ikke, at Inger Støjberg har skrevet en bog om Sussi og Leo. Jeg vidste ej heller, at Esben Lunde Larsen forsøgte at vælte Inger, eller at Inger væltede Fogh junior. Men mange af de øvrige fakta fortællinger er almen kendt, og naturligvis kan Inger ikke udtale sig frit om magten og kampene i Venstre, hun har sin karriere at hytte. Men netop derfor savnede jeg meget mere kant og kritisk tilgang til Inger. Afskrivninger af Facebook-opslag og fakta var simpelthen ikke nok for mig.
Jeg måtte flere gange undres over forfatternes beskrivelser. Bl.a. skriver de "Vejene omkring Hjerk snor sig rundt i et let kupperet terræn mellem marker, der om sommeren, er skiftevis frodigt grønne og skriggule når rapsen blomstrer [...}
Eller når forfatterne gengiver en samtale, de ikke selv har deltaget i:
[...] "Inger, du er ikke sådan rigtig voksen"... "Hvorfor ikke det?" Spurgte Inger venligt.
Jeg manglede sådan set bare violinerne eller Morten Korch, så havde episoderne været hjemme. Det er første gang jeg har oplevet en sådan blødsødenhed og så banale og malende beskrivelser i en politisk biografi - og forhåbentlig også sidste.
Ifølge forfatterne måtte de flere gange spørge Inger Støjberg om hun ville medvirke til denne bog. De forbehold, hun må have siddet med, er blevet gjort til skamme. Der sidder med garanti en meget, meget glad Inger Støjberg inde på borgen. For denne bog er een lang og ukritisk hyldest til hende.
Som underholdning er bogen fin, men som politisk journalistik synes jeg faktisk den er utrolig tynd og meget skuffende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar