AF Bertelsen & Schwerdfeger
346 sider Egolibris
Fjernstyring første bind i en trilogi. Anden del Trojanske heste er netop er udkommet, kommer Fjernstyring som genudgivelse, og her kommer jeg så også i gang.er andetbind i en trilogi. Forfatterparret består af Iben Bertelsen, der er pensioneret politiassistent, yogalærer og psykoterapeut og forfatter til yogabogen Sund krop, stærkt sind. Den anden del af parret er Jan Schwerdfeger, steiner-/og socialpædagog samt psykoterapeut. Og så er han forfatteren bag sciencefiction trilogien Postiron generator.
Scenen er sat i København år 2019. Efter en række terrorangreb er landet spundet ind i kontrolposter, terrorpakke III er på vej fra politikerne og hos politiet er Leo Brix overflyttet til narkoafdelingen. Leo var politikommissær og chef for antiterrorkorpset da et angreb på en stor dansk bank i 2017 endte med adskillige døde og med Leo som syndebuk. Leo gik ned med flaget efter den frygtelige episode i banken, mistede sin hustru og prøver bare at komme igennem dagene. Der er udarbejdet en rapport, der placerer ansvaret for angrebet i 2017 og dagen for offentliggørelsen nærmer sig. Samtidig kontakter Leos tidligere chef ham og da de to mødes smider politiinspektør Melby en bombe: han mener at være i besiddelse af beviser på, at det ikke var Leo eller afdelingen der svigtede, men derimod helt andre kræfter, der stadig er på spil i landet. Men før de to mænd når at få talt mere om beviserne, starter en kædereaktion af begivenheder, hvor ingen kan vide om de slipper derfra med livet i behold. Og hvem kan Leo Bix stole på?
Romanen er skrevet i et et ungt og letlæseligt sprog, der er leget med navnene og det fyger med slang og øgenavne. Til gengæld er persongalleriet og handlingen virkelig mangfoldig. Det betyder, at læseren skal være vaks for ellers kan det være en stor mundfuld.
Genren er krimithrilller. Jeg vil nu hellere kalde Fjernstyring for en actionpræget spændingsroman. Der er konspirationsteorier i lange baner (herligt) og så er billedet af et land pakket ind i kontrolposter og terrorpakker, desværre ikke langt fra den virkelighed som mange tror vi går imod. Men der holder enhver lighed med virkeligheden også op.
Romanen er præget af en totalt fravær af realisme i både figurer, handling og ikke mindst dialoger. James Bond har fundet sin ligemand, ja faktisk flere af dem. For Leo Brix og hans personale vader rundt i lette løsninger, vilde raids, hvor de storforbruger biler og menneskeliv. De er inkomptente og så tåkrummende, at det faktisk virker normalt, at de selvfølgelig også finder løsninger i al deres kaos.
Faktisk er Fjernstyring alt det jeg ikke bryder mig om i en roman: kunstig, actionpræget og med et ofte uredigeret sprog. Men jeg opdagede faktisk, at denne roman er så vedholdende i sin inkompetence og sin manglende realisme, at jeg faktisk morede mig under læsningen. Og så vil jeg gerne belønne de to forfattere for deres store iderigdom, for her er godt nok tænkt mange og store tanker under arbejdet med denne roman.
Jeg runder op, og ser faktisk frem til at læse mere om Brix og Co.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar