AF Margrethe Schmidt & Mette Egelund Olsen
174 sider Attika
De to forfattere har, hver især udgivet adskillige bøger. Margrethe Schmidt er uddannet journalist og organist. Hun arbejder som livetekster for TV2 og har udgivet romanerne Ham, Det skete og Brændt. Mette Egelund Olsen er journalist og forfatter. Hun har skrevet reportagebogen Fødselsbilleder og 12 børnebøger Bl.a. Tut of støvsugermonsteret, som er anmeldt her på bloggen. De to kvinder har sammen udgivet Twins Peak, en email roman. Når de ikke skriver i samme rum, skriver de mails og sådan bliver romanerne til.
Marianne er en midaldrene, tidligere polititassistent. Men efter en offentlig fyring, har hun slået sig ned som privat detektiv. Et job, der mest består af overvågning af utro ægtefolk. Et job, der keder Marianne, som er nødt til at trøstespise for at komme igennem dagen. På hjemmefronten er der også uro, da Marianne danner par med den meget yngre Rune, og har skubbet sine døtre fra sig. Så Marianne ser muligheder for fornyelse, da barndomsveninden Åse kontakter hende. Raasred Refugium, der danner rammen om åndelig og kunstnerisk skabelse, har mistet nogle kostbare malerier og da refugiets leder Astrid, ikke er så nøjeregnenede med SKAT, kan de ikke kontakte politiet. Marianne indlogerer sig på refugiet og begynder straks at forhøre alle på stedet, både gæster, personale og ejerkredsen. Men hurtigt går det op for Marianne, at intet er som det ser ud på overfladen, stedet svømmer over i hemmeligheder. Og da sagen eskalerer fra forsvundne malerier til forsvindninger og dødsfald, kommer Marianne for alvor på hårdt arbejde.
Romanen er skrevet i små korte kapitler og i et et herligt let og flydende sprog. Selv om Refuguim er en hyggekrimi, så er det faktisk også en feelgood roman med alt, hvad dertilhører af forviklinger svigt og kærlighed. Faktisk falder de så hurtigt ind og ud af forelskelser, at det kan være svært at holde styr på, selv på den korte bane.
Det er Marianne, der er fortællingens omdrejningspunkt. Som læser kom jeg nogenlunde ind på livet af hende, men hun er så svingende i både humør og gerninger, at jeg
aldrig helt blev dus med denne sammensatte kvinde. Dertil kommer, at fortællingen er banal og meget hurtig i sin udvikling og så blev det simpelthen for urealistisk for mig.
Marianne skulle være tidligere betjent, ligesom hendes forhenværende kollega også kommer ind i fortællingen. Men de falder over deres egen inkompetence, lette løsninger og urealistiske metoder. Og så måtte jeg trække på smilebåndet, da et gerningssted blev til et "mordsted" Jeg fornemmede tydeligt, at forfatterparret er på udebane i denne genre.
Når jeg så har sagt, at dette er en helt igennem utopisk hyggekrimi, så bliver jeg også nødt til at sige, at jeg faktisk synes den var et fint lille frikvarter. Her kan læseren komme med indenfor og lade sig føre, uden at skulle tænke de store tanker imens. Og det var faktisk fint.
© Bognørden
Romanen er skrevet i små korte kapitler og i et et herligt let og flydende sprog. Selv om Refuguim er en hyggekrimi, så er det faktisk også en feelgood roman med alt, hvad dertilhører af forviklinger svigt og kærlighed. Faktisk falder de så hurtigt ind og ud af forelskelser, at det kan være svært at holde styr på, selv på den korte bane.
Det er Marianne, der er fortællingens omdrejningspunkt. Som læser kom jeg nogenlunde ind på livet af hende, men hun er så svingende i både humør og gerninger, at jeg
aldrig helt blev dus med denne sammensatte kvinde. Dertil kommer, at fortællingen er banal og meget hurtig i sin udvikling og så blev det simpelthen for urealistisk for mig.
Marianne skulle være tidligere betjent, ligesom hendes forhenværende kollega også kommer ind i fortællingen. Men de falder over deres egen inkompetence, lette løsninger og urealistiske metoder. Og så måtte jeg trække på smilebåndet, da et gerningssted blev til et "mordsted" Jeg fornemmede tydeligt, at forfatterparret er på udebane i denne genre.
Når jeg så har sagt, at dette er en helt igennem utopisk hyggekrimi, så bliver jeg også nødt til at sige, at jeg faktisk synes den var et fint lille frikvarter. Her kan læseren komme med indenfor og lade sig føre, uden at skulle tænke de store tanker imens. Og det var faktisk fint.
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar