torsdag den 20. august 2015

Skyggerne vender tilbage

AF Olivier Truc


750 sider Modtryk

Jeg læste debutten og var temmelig hård i min bedømmelse af den, måske også for hård? 
Læs mere om forfatteren herUnder alle omstændigheder husker jeg, trods de mange der er passeret siden, helt klart dele af handlingen og ikke mindst universet. Jeg kastede mig derfor med forhåbninger om en langt bedre oplevelse, over denne fortsættelse. 

Sproget er igen i orden, men der er rigtig mange og lange passager om renerne og deres pasning, ditto omkring polardykning. Jeg anerkender, at det er en stor del af handlingen, men tabte faktisk koncentrationen nogle gange, og det er trist. 

Renpolitiet repræsenteret ved Nina & Klement kommer igen på overarbejde. Renerne skal over floden til deres nye græsningssteder, men noget går galt og en ung ren-avler mister livet. Først ligner det en ulykke, men Klements onkel kommer pludselig med helt nye oplysninger. Og da borgmesteren kort tid senere findes død samme sted som den unge avler, begynder tingene for alvor at spidse til. For Nina bliver sagerne pludselig meget håndgribelige, da hun opdager at hendes far, der har været forsvundet i mange år, pludselig kan være en del af sagernes opklaring.Dykkeren Nils er nede og hente, hvad der viser sig at være sin barndomsven op fra floden, han er igen raget uklar med politiet, og modtager nu mærkelige sms beskeder. Og da to af dykkernes arbejdsgivere omkommer i en meget voldsom ulykke, bliver Nils viklet ind i mere end en af sagerne. Kort sagt, bliver det kolde sameland pludselig rammen og mange og voldsomme dødsfald, samtidig med at oliefirmaerne kæmper for at få fjernes ren-avlerne så de kan få frit spil over naturen. Samer klanerne kæmper naturligvis for at modarbejde oliefirmaerne - men hvem er stærkest, hænger dødsfaldene sammen, og hvorfor nu?

Som tidligere nævnt huskede jeg universet, og kom faktisk også rimelig nemt ind i det igen i denne nyeste. Der er mange forskellige spor og mange figurer med, det kræver sin læser at holde styr på dem alle, og fik også standset mit flow ind imellem. Jeg kommer til gengæld herlig tæt på de fleste, og det skal så afgjort belønnes.

Politiets arbejde er, i min optik, opgraderet fra forgængeren. Nina & Klement har fået bedre fodfæste og laver mere regulært politiarbejde denne gang - Herligt. Do synes jeg stadig det overordnede opklaringsarbejde er præget af stor inkompetence, og makkerparret falder lidt for let over fund, som deres kollegaer har overset. Men i det store hele er der på dette område en større realisme - og det er altså glædeligt.

Igen er naturen, renerne og samerne fyldigt beskrevet, det er tydeligt at mærke forfatterens kærlighed til det kolde nord, og hans glødende interesse skinner tydeligt igennem hans beskrivelser. Nu er det også et af mine klagepunkter, men udover at jeg synes de passager bliver for lange, er det fantastisk, igen, at tænke over, hvordan vi behandler naturen og de minoriteter, der befolker den, i kampen for at blive rigere. En roman bør sætte tanker i gang, og det gør denne krimi bestemt, jeg synes thriller/krimi delen er forbedret og er stadig begejstret for det kolde nord som baggrund.




Tidligere udkommet:

Fyrre dage uden skygge:

Fyrre dage uden skygge er en meget anderledes spændingsroman - den foregår nord for polarcirklen og omhandler samerne, deres historie og de mennesker, der lever omkring dem. Byerne deroppe er gennemsyret af had til Samerne og der er konstant problemer i befolkningen i det dystre mørke nord.

Sproget er sådan set i orden, dog er der ufattelig mange og meget lange beskrivelser, der ødelagde flowet for mig flere gange. Det sammenholdt med et utrolig mangfoldigt persongalleri, gør at læseren skal holde tungen lige i munden og virkelig koncentrere sig om læsningen. Selve historien er sådan set fin, vi følger primært de to betjente i renpolitiet; Klement og Nina, det der dog trækker meget ned hos mig er, at de mange personer ikke rigtig bliver levende - jeg mangler at komme ind på personerne, at jeg kan føle dem, relatere til dem og holde af dem. Det udebliver fuldkommen i denne bog.

Jeg tror aldrig jeg har læst en bog med SÅ mange konflikter mellem personerne, der er stort set kun enkelte undtagelser, der bekræfter reglen - mere er ikke nødvendigvis bedre!

Politiets arbejde bliver aldrig rigtig velskrevet, det er for løst og løsningerne kommer for let. Samtidig er selve handlingen flere gange for omstændig på uvæsentlige punkter, det gør at delen bliver letbenet og for nem at forudsige. Ligesom plottet holder et stykke af vejen, men også her bliver for let.

Det er afgjort en anderledes krimi, det skal den belønnes for, og ligeså for de trods alt sporadiske velskrevede steder - Det er meget muligt at andre vil finde større glæde i læsningen af denne bog end jeg, og jeg har trods alt læst meget værre.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar