lørdag den 20. februar 2016

Hausfrau

AF Jill Alexander Essbaum


280 sider Politikens Forlag


Efter at have udgivet en række anmelderroste digtsamlinger, har forfatteren 
med denne romandebut skabt endnu et anmelderrost værk.

Det her var en roman, der krævede fuld opmærksomhed - jeg var over 1/3 inde i bogen, før jeg for alvor havde læst mig ind på hovedpersonen. Der springes lystigt rundt i tid og sted, mens læseren både indføres i de tyske verber og Annas sind. 

Anna er amerikaner, sidst i 30´erne og gift med den schweiziske bankmand Bruno. De flyttede til Schweiz da Anna ventede deres første barn, og bor nu i en forstad med deres tre børn. Anna har nu været i Schweiz i ni år, men hun mangler både sprogfærdigheder og venner. Anna er en kvinde, der retter ind efter, hvad Bruno og svigermor siger hun skal, hun er en ambivalent kvinde, der måske - måske ikke, elsker sin mand, og i alle tilfælde den ene af sine sønner. Hun er begyndt til tysk, fordi hendes mand synes hun skal bliver bedre til sproget, og til terapi for at lære at tage ansvar og åben op. Hendes hverdag er tom, ingen formår at fylde hendes tomrum, så da hun får mulighederne, indleder hun seksuelle forhold til flere mænd, og på samme tid. Annas indre er fyldt med hende, hendes behov og ikke mindst hendes ønske om at opnå mere end det hun har nu. Men midt i Annas narcissistiske søgen efter at få lukket det store hul hun har i sit indre, rammer ulykken, og den kommer til at få fatale konsekvenser for både Anna og resten af familien.

Romanen er en psykologisk fortælling om en kvinde, der på den ene side, retter blindt ind efter omgivelserne, og på den anden side, higer efter mere - hun er en kvinde, der ikke skammer sig over at tilsidesætte sine børn for at få opfyldt sine ønsker. Anna kender kun et middel, der kan lappe hullet i hende, og det er sex - og meget af det.

Jeg var som sag, længe om at finde Anna, dertil kommer, at jeg ikke brød mig om hende. Jeg er en god hustru, det meste af tiden - jeg elsker, eller måske ikke. Det sammenholdt med de mange skift i tid og sted gjorde, at jeg ikke rigtig mærkede Anna før langt henne i handlingen. Der fanger jeg til gengæld det syge sind, og den ensomme kvinde - men jeg bryder mig stadig ikke om hende.

Handlingen er fra start lagt op til en dramatisk eskalering, og det honoreres ganske fint. Jeg var nødt til at læse en side mere, for at finde ud af, hvordan dette ender. Slutningen skal jeg ikke røbe her, men vejen derhen blev (for) forudsigelig. Så alt i alt var dette en roman, der stillede krav til mig, og gav et fint psykologisk portræt af en ensom kvinde.

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar