torsdag den 4. februar 2016

How to be Parisian - kærlighed, stil & dårlige vaner

AF Sophie Mas, Audrey Diwan, Caroline de Maigret & Anne Berest



Disse fire forfattere spænder vidt, der er både en manuskriptforfatter, en model og pladeselskabsejer og en ejer af et filmselskab. Bogen er oversat til 29 sprog og har ligget på bestsellerlisterne i både USA og Tyskland.

Bogen er sammensat af fotografier, illustrationer og kapitler om ting, som kvinder er 
optaget af, steder at besøge i Paris og så en fransk mini-kogebog. Den kan således både læses i en køre, men ligeså fint tages frem til et aktuelt tema.

De fire kvinder har skrevet en bog af kvinder, om kvinder og for kvinder. Trods titlen kan kvinder i hele verden relatere til en del af den og bruge rådene efter behov. Der er råd om mode, makeup og middagsretter. Fx. finder du aldrig disse ting i en Pariserindes klædeskab: Halvhøje hæle. Hvorfor leve halvt? Falske mærkevaretasker. Fordi det er som kunstige bryster: man kan ikke overvinde sine komplekser med efterligninger. Der findes råd om nøgenhed, fitness og dårlige arbejdsdage. Og så findes der naturligvis også en lille liste over, hvad den ideelle mand indeholder - fx. " haner ikke perfekt, men har har den enorme fordel, at han findes i virkeligheden" 

Scener fra Paris:

-Ved du hvem hun er? 
-ja, selvfølgelig.
-Hvor er hun smuk. Synes du ikke?
-Jo, og hun ved det godt selv.
-Hun er skuespiller
-Arbejdsløs skuespiller.
-Jeg er blevet inviteret til hendes fest lørdag aften.
- Okay! Må jeg komme med?

Dette er en bog, der portrættere kvinder yderst satirisk, den er både alvorsfuld og utrolig morsom, og jeg garanterer, at du kan finde dig selv et sted i den arketypiske kvinde, der her fremstilles. Tag den for, hvad den er: underholdning. Prøv madopskrifterne,  og er du i Paris, så besøg nogle af de steder, der bliver anbefalet. Anbefales mest til kvinder, men jeg tror også mænd, kan få et par gode grin ud af at skimme bogen igennem.



© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar