fredag den 5. februar 2016

Manden fra lavlandet

AF Morten Hesseldahl


283 sider Modtryk

Forfatteren er teaterchef på det kongelige teater ved siden af forfattergerningen. 
Han har udgivet både tegneserier og romaner. Mest kendt er vel Drager over Kabul, som jeg har stående, men endnu ikke fået læst - så dette var mit første møde med hans værker.
 Læs mere om Hesseldahl her.

Romanens to spor er begge yderst letlæselige, sproget flyder, før og nutid er let at holde rede på og kapitlerne er fint opdelte. 

Reklamemanden, den 50 årige Palle Bengtson er i lufthavnen på vej ned til Frankrig og fejre hustruens 50 års fødselsdag. Hustruen ringer og fortæller om den storslåede fest hun har planlagt, samtidig ringer en forretningsforbindelse OG så bryder nyheden om mordet på landets statsminister ud. Palle sætter sig ned og beslutter sig så for at smutte fra det hele, han tager flyet til Argentina i stedet for til Frankrig. Det bliver starten på en rejse rundt i Sydamerika med både nederlag og sejre, men frem for alt prøver Palle at finde en ny mening med livet. Samtidig ser Palle tilbage på livet siden han i ungdomsårene fandt sammen med Torben (landets afdøde statsminister) Thilde og Sigvard. De fire umage venner er endt vidt forskellige steder i livet, nogle af dem har mistet kontakten, men Palle rejser rundt, oprulles hans og dermed også en del af vennernes historie.

Palle er egentlig en vag og usympatisk mand, jeg kommer ladrig rigtig ind under huden på ham, men den del jeg ser, bryder jeg mig faktisk ikke om. Det samme gør dig faktisk gældende for alle figurer, de bliver aldrig rigtig solide. Til gengæld synes jeg historien er fængende, det er fiktion iblandet nogle nonfiktive omskrivelser af bl.a socialdemokraternes historie. Desværre hælder forfatteren ofte til urealistiske handlinger, og ind imellem bliver også dialogerne for kunstige - det er virkelig ærgerligt, for med en skarp optimering af realismen, havde jeg siddet med en virkelig sublim roman.

Men trods det urealistiske og de noget vage figurer, ja så var jeg fanget fra start til slut og havde faktisk en rigtig fin læseoplevelse og derfor runder jeg op.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar