onsdag den 20. april 2016

Fjord

AF Pia Stærmose


177 sider EgoLibris

Dette er forfatterens debutroman. Hun er uddannet filmmanuskriptforfatter, og arbejder ved siden af forfattergeningen for bl.a. Helsingør Dagblad. 

Romanen er velskrevet og yderst letlæselig, sproget flyder og forfatteren har evnet at skabe et rå og smuk roman, der bevæger sig i skellet mellem drøm og virkelighed. 

Danske Terese er i slutningen af 20´erne, hun kan ikke rigtig finde fodfæste i livet og sætter sin uddannelse på pause og tager job på en luksuseliner. Her går dagene med arbejde og druk, indtil Terese går i land i en lille nord-norsk by. Byen ligger ved fjorden, klods op af fjeldene, hvor hytter ligger spredt og anonymt. Terese møder Elias, han er en del af byens klan, bor hos sin mor, der driver byens bedste hotel og evner at få Terese til at forlade skibet og blive i byen. Da Tereses penge er ved at være opbrugt, lader Elias hende bo i hans hytte oppe på fjeldet. Der sidder Terese så og venter på besøgene fra Elias, men besøgene bliver færre og færre, og byens øvrige indbyggere vil ikke kendes ved Terese - hun sidder ensom i den øde hytte og falder stille og roligt fra hinanden. Trods det, at flere beder Terese om at rejse tilbage til Danmark, så bliver hun og tror på, at Elias vil ændre sig og komme oftere. Men Elias er ud af en familie, hvor hytten spiller en stor rolle, hans far havde elskerinden boende i hytten, og før hende, var der andre. Spørgsmålet er så, om den tunge arv, der ligger i familien, kan ændres, eller Terese er taberdømt fra begyndelsen.

Stilen og universet, kan minde om nogle af Kirstin Marja Baldursdóttirs romaner, den rå naturs kræfter op mod den menneskelige kamp. Figurerne her er knap så dybe i portrætterne, til gengæld er der levnet plads til de dybe tanker, og fantasien. 

Jeg kom aldrig rigtig ind under huden på Terese, eller de øvrige figurer, det er ganske simpelt ikke denne romans præmis, til gengæld blev jeg hvirvlet ind i et univers, der lammer den selvstændige tanke, og giver rum for tankernes frie bevægelighed. Jeg blev virkelig irriteret på Terese, og de øvrige kvinder, men jeg så også, hvordan sindet kan påvirkes.

Alt i alt, har jeg haft en rigtig fin læseoplevelse, en anderledes og dyb roman, der var forbløffende hurtigt at læse, og fangede fra start til slut - en debut, der lover rigtig
godt for de, forhåbentlig, fremtidige udgivelser. 


© Bognørden 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar