De dræbtes advokat

AF Arne Woythal

353 sider byens forlag

Forfatteren er i dag ansat ved Københavns Vestegns politi i afdelingen for personligfarlig kriminalitet. Han har tidligere været i både kriminalpolitiet i Gladsaxe og i Rigspolitiets rejseholds drabssektion. De dræbtes advokat er forfatterens debut og første bind i en planlagt serie om Rasmus Berg og drabsafdelingen. 

Rasmus er ansat i drabsafdelingen på politigården i Albertslund. Han er del af et lille hold, der er specialiseret og trives rigtig godt i gruppen. Privat er han alene efter en skilsmisse og efter de to voksne børn er flyttet hjemmefra. Han begynder at savne selskab, og første trin i den raket, bliver at begynde at fodre katten, der ofte sidder på terrassen. En sommerdag kaldes Rasmus og makkeren Asger ud til et røveri, hvor der både er anvendt vold inde i banken og et vidne på parkeringspladsen er tæt på at miste livet. Selv om politiet hurtigt finder flugtbilen, ender alle øvrige spor og sagen går i hårdknude. Men da der senere bliver anmeldt et mord og et selvmord, der virker lidt for arrangeret, får Rasmus og resten af gruppen mere end rigeligt at se til. For arbejdet i politiet er præget af ventetid, overarbejde og et godt kollegialt fællesskab, hvor kompetencerne skal mødes. Spørgsmålet er så om gruppen kan løse sagerne, om de har berøring eller om der kommer flere til.

Kapitlerne er fint opdelt i tid og sted, så det er let at følge handlingen. Sproget er letlæseligt, men jeg savnede en mere skarp redigering, da der indimellem er gentagelser og stilstand. Personportrætterne er gode og jeg var med inde under huden på dem. Rasmus ligger lige på vippen til at blive en "superman" men heldigvis forbliver han på den rette side. 

Dette er ikke en krimi i gængs forstand, det er en dyb og realistisk fortælling om politiets arbejde. Nuvel, der er både røveri og drab, men hovedvægten ligger på figurernes handlinger og så altså et bundsolidt opklaringsarbejde. 

Plottet åbenbares meget hurtigt, så det er der ikke spænding om, men det betyder intet for fortællingen - netop fordi denne roman fortæller om politiets arbejde, mere end den er en spændingsroman med et højt actionniveau - jeg er vild med det.

Når jeg læser krimier er der nogle helt klare parametre for succes i min læseoplevelse: Jeg skal have solide figurer, jeg kan relatere til. En realistisk gennemgang af politiets arbejde og ingen lette løsninger - jeg får det hele her. 

Og så har jeg oven i købet fået en fortælling, hvor dele af handlingen bogstavelig talt foregår i min for- og baghave. Hvor den dygtige politimand også kan vise følelser (det gør skam heller intet for min interesse for ham, at han tager en herreløs kat ind) og endelig har forfatteren naturligvis fat i, og går i clinch med, et af mine største irritationsmomenter: at forfattere meget ofte skriver mord og mordere... 

Så dette er et herligt frisk pust på den danske krimihimmel, er du til grundigt og realistisk politiarbejde og en handling, der ikke spiller på action, ja så er dette altså et virkelig godt bud på vinterens læsning. Jeg ser frem til de kommende romaner i serien.

© Bognørden